LUP og andre spørgeskemaundersøgelser
Vi udvikler og gennemfører forskellige spørgeskemaundersøgelser, der gør vores samarbejdspartnere klogere på deres brugere eller patienter.
Formål

Vi har værktøjerne, kompetencerne og erfaringen til at gennemføre gode og solide spørgeskemaundersøgelser, hvor fokus er at sikre undersøgelsen skaber en sikker viden, der kan gøre en forskel. Det giver samarbejdspartnerne muligheden for at levere en endnu bedre faglig indsats.
Vi er erfarne i udvikling, indsamling, analyse og formidling af besvarelserne. Vi kan både udføre komplette undersøgelser for vores samarbejdspartnere, eller inddrages i dele af processen.
Udvikling af spørgeskemaundersøgelsen
- Vi hjælper vores samarbejdspartnere med at specificere, hvad de vil blive klogere på, og udvikler spørgsmålene, så de kortlægger lige præcis den viden, som efterspørges.
- Vi sikrer, at målgruppen forstår spørgsmålene og har let ved at svare.
- Vi designer undersøgelsen, så spørgeskemaet havner i hånden på den rette borger/patient på det rigtige tidspunkt.
Indsamling af besvarelserne
- Vi har mange mulige kanaler, hvorigennem vi kan sende skemaerne. Vi er eksperter i SurveyXact og RedCap, og har derudover selv udviklet en række indsamlingsværktøjer.
- Vi kan udsende skemaer både via Digital Post, mail, sms og ved fysisk udlevering.
Analyse og formidling af besvarelserne
- Vi har de statistiske kompetencer, som betyder, at vores analyser finder den relevante viden i det indsamlede data.
- Vi præsenterer resultaterne, så det er muligt for vores samarbejdspartnere at arbejde videre med den nye viden.