Formål

Vi har specialiseret os i sundhedsøkonomisk forskning.
Foto: Søren Sander

Mest værdi for pengene

Vi har specialiseret os i sundhedsøkonomisk forskning og udarbejder analyser med henblik på at sikre et solidt beslutningsgrundlag, således at ressourcer i sundhedsvæsenet kan anvendes optimalt. Vi arbejder primært med evaluering af interventioner og teknologier, ressourceallokering, prioritering og informering af beslutningstagere.

Målgrupper og interessenter

Sundhedsøkonomiske evalueringer bidrager med essentiel viden og spiller en afgørende rolle i at informere beslutningstagere og interessenter om, værdi for pengene ved nye interventioner eller teknologier.

Vi arbejder altid i tæt samarbejde med det miljø, hvor interventionen/teknologien afprøves eller implementeres og vores arbejde målrettes de konkrete aftagere af analysen. Det være sig borger, patientorganisationer, sundhedsmyndigheder (regioner, kommuner, hospitaler) samt beslutningstagere.

Vi tilbyder

  • Økonomisk evaluering af forskellige interventioner eller teknologier (omkostnings-effektivitet, cost-utility, cost-benefit)
  • Modelbaserede analyser
  • Micro-costing analyse af nye behandlingsmuligheder
  • Afdækning af præferencer i sundhedsvæsenet (patient præferencer, personale præferencer, beslutningstage præferencer, osv.)
  • Teori- og metodeudvikling
  • Systematiske reviews