Forbedring og transformation
Har I brug for hjælp til en forbedring eller til at transformere jeres indsats, så har vi både værktøjerne og ekspertisen.

I sundhedsvæsenet er der en lang tradition for at arbejde med forbedringsmetoder. Metoder, der kan bruges i den transformation, der skal ske i kølvandet af en stigning i borgernes behov og forventninger, et stigende antal ældre, færre erhvervsaktive og en presset økonomi.
Sundhedsvæsenet står over for vilde problemer, som indeholder både paradokser og modsætninger. Målet er bl.a. at øge borgernes egenmestring, prioritere, så der kun gives effektive behandlinger og sikres bæredygtighed. Står I for at skulle arbejde med en af de eller andre forbedringsopgaver, har vi både metoder og erfarne medarbejdere, der kan hjælpe jer på vej eller helt i mål.
Afprøve og justere indsatser
Vi uddanner medarbejdere i regionen i Forbedringsmodellen (på forbedringsvejlederuddannelsen), og har derfor ekspertise i værktøjerne herfra. Vi har bl.a. stor erfaring med PDSA-cirklen, som sikrer, at forbedringsidéerne prøves af i praksis inden de implementeres i større skala.
Inddrag patienten
I mange forandringer giver det mening at inddrage patienternes oplevelser. Vi har erfaringer med at inddrage gennem spørgeskemaer, kvalitative interviews og meget mere. Vi har også et spørgeskemaværktøj, der kan bruges til at måle jeres egen inddragelse af patienterne.
Hjælp til implementering og udvikling
Vi kan også hjælpe i implementeringsfasen af nye indsatser. Inden for implementerings- og udviklingsprocesser tilbyder vi facilitering af både små og store processer og projekter. Vi har metoder og redskaber, som vi tilpasser jeres behov og den konkrete kontekst. Vi tilbyder også temadage og oplæg om implementerings- og udviklingsprocesser.
Løbende evalueringer og tal
Vi har også erfaring i evalueringsmetoder, herunder kvalitative metoder som interviews, observationer og audit ligesom vi anvender kvantitative metoder som spørgeskemaer og registerundersøgelser. Helst i en kombination, så vi både kigger bredt og dybt.