Hvordan har du det? er en befolkningsundersøgelse, der giver en sundhedsprofil af helbred, trivsel og sundhedsvaner hos Region Midtjyllands 1,3 mio. borgere.
Befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det? tager temperaturen på sundhed, sygdom og trivsel blandt borgere i alderen fra 16 år og op. Resultaterne udgør Region Midtjyllands Sundhedsprofil.
Undersøgelsen giver et bedre og mere dokumenteret grundlag, når kommuner, region og andre aktører inden for social- og sundhedsområdet planlægger målrettede sundhedsindsatser. Helt konkret danner sundhedsprofilen grundlag, når de kommunale sundhedspolitikker skal udformes, og der skal prioriteres mellem forskellige forebyggelses- og sundhedsindsatser. Du læser mere om anvendelsen i Notat om sundhedsprofiler i Region Midtjylland.
Vi er en forskergruppe i DEFACTUM, som gennemfører undersøgelsen i Region Midtjylland. De mange oplysninger om borgernes sundhed bliver i de kommende år brugt i såvel den praktiske tilrettelæggelse af sundhedsarbejde som til forskning, der kan forbedre folkesundheden. Blandt andet anvender vi data til uddybende temaanalyser og forskningsartikler.
Andre forskere, studerende og kommuner kan søge om udvidet adgang til data nedenfor.
Siden 2013 er data fra Hvordan har det det? offentliggjort i den nationale Sundhedsprofil - i dag i samarbejde med de øvrige regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.
Helt tilbage i 2001 har vores forskergruppe i Aarhus Amt og senere Region Midtjylland udarbejdet sundhedsprofilen på baggrund af data fra Hvordan har du det?. Efter 2010 med en sammenligningsrapport, hvor du følger udviklingen.
Nedenfor finder du sundhedsprofiler, spørgeskemaer og baggrundsmatertiale. Du finder også vores temaanalyser og forskningsartikler.
Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2021 – en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 34.000 borgere i Region Midtjylland. Denne udgave er præget af coronapandemien, da dataindsamlingen fandt sted i en periode med en række restriktioner og tiltag i forbindelse med håndteringen i Danmark. Udgivelse i 2022.
Bind 1 fordelt på de enkelte kapitler:
Kapitel 1: Baggrund, formål og metode
Kapitel 7: Selvvurderet helbred
Kapitel 9: Kronisk sygdom og multisygdom
Bind 2: Udviklingen 2010-2013-2017-2021 - samlet
Bind 2 fordelt på de enkelte kapitler:
Kapitel 7: Selvvurderet helbred
Her kan du finde bilagene til kapitel 9 om kronisk sygdom og multisygdom.
Fordelt på klynger, kommuner og hele regionen:
Sundhedsprofilen 2021 blev præsenteret ved et virtuelt arrangement onsdag 16. marts 2022 kl. 9.00 - 11.00.
Videopræsentationerne samt PowerPoint-præsentationerne kan ses nedenfor fra dagen, der førløb som følgende:
Velkomst
Anders Kühnau, regionsrådsformand i Region Midtjylland
- Videopræsentation
Velkomst
Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune og formand for KKR Midtjylland
- Videopræsentation
Velkomst
Camilla Palmhøj Nielsen, forskningschef i DEFACTUM
- Videopræsentation
Introduktion til Hvordan har du det? 2021
Karina Friis, seniorforsker og projektleder af Hvordan har du det?
- Videopræsentation
- PowerPoint-præsentation
COVID-19
Finn Breinholt Larsen, seniorforsker
- Videopræsentation
- PowerPoint-præsentation
Sundhedsvaner
Karina Friis, seniorforsker og projektleder af Hvordan har du det?
- Videopræsentation
- PowerPoint-præsentation
Mental sundhed
Mathias Lasgaard, seniorforsker og programleder
- Videopræsentation
- PowerPoint-præsentation
Kronisk sygdom og multisygdom
Marie Hauge Pedersen, projektleder
- Videopræsentation
- PowerPoint-præsentation
Unges sundhed
Martin Mejlby, forskningsassistent
- Videopræsentation
- PowerPoint-præsentation
Social og geografisk ulighed i sundhed
Jes Bak Sørensen, forsker
- Videopræsentation
- PowerPoint-præsentation
Vi har forsøgt at lave spots, stills til infoskærme og plakater, der passer til forskellige målgrupper og forskellige emner.
Downloades som MP4-videofil.
Version uden undertekster:
Denne version indeholder ikke undertekster, som i stedet findes i en separat srt-fil. På Facebook og LinkedIn er det bedst at uploade underteksterne sammen med videofilen. Så kommer underteksterne til at ligge som et overlay.
Version med undertekster:
I denne version indeholder videofilen på forhånd undertekster. Den virker godt til fx Twitter.
Kode til embedding:
Hvis man ønsker at embedde videoen på en hjemmeside, kan man finde koden i denne fil.
Der er lavet spots og bannere, der kan bruges på sociale medier og infoskærme.
Der er spots og bannere, der passer til forskellige målgrupper og forskellige emner.
Alle spots er uden lyd og kan downloades som MP4-videofiler. Bannere downloades som JPG-filer.
Downloades som MP4-videofiler.
Downloades som MP4-videofiler.
Størrelse 1: 1366 x 768 pixels
Størrelse 2: 1202 x 676 pixels
Downloades som MP4-videofiler.
Størrelse: 1366 x 768 pixels
Downloades som MP4-videofiler.
Størrelse: 1366 x 768 pixels
Downloades som JPG-filer.
Vi har også forsøgt at lave plakater, der passer til forskellige målgrupper - samtidig har vi kombineret målgrupperne med forskellige emner.
Samtidig har vi forsøgt at lave horisontale og vertikale formater, så de passer til både infoskærme og opslagstavler.
Hvis I er i tvivl om, hvilken plakat I skal vælge, så anbefaler vi én af de to første - på opslagstavler i et vertikalt format.
I februar 2017 blev der udsendt et spørgeskema til 52.000 tilfældigt udvalgte borgere. 32.400 deltog i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 62. Udgivelse i 2018.
Sundhed på én side er udarbejdet til dem, der ønsker et hurtigt indblik i en af kommunernes sundhedstilstand.
Favrskov Kommune
Sundhedsprofilen 2017 blev præsenteret på en konference den 14. marts 2018 i Herning Kongrescenter.
Målgruppen for Hvordan har du det?- konferencen 2017
Resultaterne fra Hvordan har du det? er et vigtigt grundlag, når sundhedspolitikker for region og kommuner udformes. Konferencen henvendte sig derfor både til sundhedsfaglige medarbejdere og til beslutningstagere på det sundhedspolitiske område.
Program og praktiske informationer
Konferencen var godkendt af Fonden for Almen Praksis med aktivitetsnummer 2018-0550. Det var derfor muligt for praktiserende læger at søge refusion til at deltage i konferencen. Du kan finde vejledningen her.
Regionerne og Sundhedsstyrelsen har fået lavet en film, der primært henvender sig til unge. Filmen er tiltænkt Facebook, men den kan også bruges på skærme ved gymnasier, erhvervsskoler, biblioteker, busser, borgerservice, praktiserende læger m.v.
Du er meget velkommen til at dele eller downloade filmen til jeres platforme. Den er til fri afbenyttelse:
Vi har også lavet plakater til fri afbenyttelse. De er tænkt til gymnasier, erhvervsskoler, biblioteker, busser, ældreboliger, almennyttige boligbyggerier, borgerservice, hospitaler, praktiserende læger osv.
Særligt unge, ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk svarer i væsentlig mindre grad end gennemsnittet, og derfor har vi udarbejdet plakater, der er målrettet mod disse målgrupper.
Alle plakaterne kan dog bruges til de fleste målgrupper, men særligt de tre første plakater har bred appel:
I slutningen af januar 2013 blev der udsendt et spørgeskema til 54.300 tilfældigt udvalgte borgere. 33.285 deltog i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 61. Ønsker du uddybende informationer om baggrunden for undersøgelsen, kan du læse mere i dette faktaark. Udgivelse i 2014.
Sundhed på én side er udarbejdet til dem, der ønsker et hurtigt indblik i en af kommunernes sundhedstilstand.
Favrskov Kommune
Hedensted Kommune
Herning Kommune
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Ikast-Brande Kommune
Lemvig Kommune
Norddjurs Kommune
Odder Kommune
Randers Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Samsø Kommune
Der blev udsendt et spørgeskema til 52.400 tilfældigt udvalgte borgere. Dataindsamlingen fandt sted fra februar til maj 2010. Svarprocenten for den samlede undersøgelse er 65%. Udgivelse i 2011.
Hvordan har du det? - konceptet blev undfanget i det gamle Århus Amt. Første gang befolkningsundersøgelsen blev gennemført var i 2001. Dernæst i 2006, for det dengang kommende Region Midtjylland, og så igen i 2010, hvor Hvordan har du det? var blevet et landsdækkende initiativ.
I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet om organisering og finansiering af sundhedsprofiler for regioner og kommuner.
Ifølge aftalen har de fem regioner gennemført og finansieret indsamlingen af sundhedsprofildata efter et fælles spørgeskema i 2010. Undersøgelsen gentages i 2013 og derefter hvert fjerde år. Den koordinerede indsats betyder, at man fremover kan følge udviklingen og sammenligne sundhedstilstanden i landets 98 kommuner.
Undersøgelserne vil desuden indeholde lokale spørgsmål om sundhedstemaer som regioner eller kommuner har en særlig interesse i at få belyst.
Der er nedsat et koordinerende udvalg under Sundhedsstyrelsens formandskab med deltagelse af projektets parter. Det koordinerende udvalg fastsætter de fremtidige rammer for undersøgelsen samt aftaler om fælles praktiske forhold omkring undersøgelsens gennemførelse:
For at vi i Region Midtjylland kan sikre dialog med undersøgelsens brugere er der nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra sygehuse, almen praksis, kommuner og administrative enheder.
På baggrund af undersøgelsen har daværende Center for Folkesundhed udarbejdet dels en hovedrapport 2010 og dels en sammenligningsrapport 2006-2010, som blev offentliggjort på en konference januar 2011. Herudover er der udgivet en ungerapport i november 2011, som blev offentliggjort på en konference november 2011.
Bemærk at Center for Folkesundhed fra 1. marts 2011 er blevet til CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Og fra den 1. marts 2016 hedder vi DEFACTUM, Region Midtjylland
Undersøgelsens stikprøve omfatter 31.500 personer udtrukket tilfældigt med en svarprocent på 69% i 2006. Udgivelsen er revideret i 2008.
I 2006 gennemførte tidligere Ringkøbing Amt, Århus Amt og dele af Vejle Amt og Viborg Amt en ny befolkningsundersøgelse efter Hvordan har du det? konceptet. Undersøgelsen byggede denne gang på en tilfældigt udvalgt stikprøve af 31.500 regionsborgere mellem 25 og 74 år. Også denne gang undtaget personer fra etniske minoriteter. I alt 68 procent udfyldte skemaet. Undersøgelsens formål var igen at give region og kommuner nyttig viden om borgernes trivsel, sundhed og sygdomsmønstre. Den nye viden har blandet andet givet input til udarbejdelsen af nye sundhedspolitikker og indsatser i region og kommuner. Daværende Center for Folkesundhed i Region Midtjylland, som nu er del af CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, stod for projektledelsen af Hvordan har du det? 2010.
Datamaterialet fra Hvordan har du det? analyseres løbende, og formidles i dag af DEFACTUM.
Der blev i 2001 udsendt spørgeskemaer til 5221 personer, hvoraf 76 pct. svarede på skemaet. Udgivelser i 2002-3. På baggrund af undersøgelsen er der udgivet følgende rapporter:
'Hvordan har du det?' 2001-2006 var en undersøgelse af sundhed og sygdom blandt voksne i Århus Amt. Den blev gennemført i 2001 af daværende Afdeling for Folkesundhed. Undersøgelsen byggede på en tilfældig udvalgt stikprøve blandt Århus Amts voksne befolkning mellem 25 og 74 år, dog undtaget personer fra etniske minoriteter. Der blev udsendt spørgeskemaer til 5221 personer, hvoraf 76 pct. svarede på skemaet. Undersøgelsens formål var at give Århus Amt nyttig viden om borgernes sundhed og sygdomsmønstre blandt amtets borgere. Den tegnede en sundhedsprofil af borgerne og den nye viden gav bl.a. input til nye sundhedspolitikker og indsatser i amtet, herunder tobaksstrategien Farvel og tobak 2004-2006.
Titel |
Udgivelsesår |
Udvikling i befolkningens stressniveau | 2021 |
2021 | |
Stress på tværs af livet | 2021 |
|
2020 |
2019 | |
Stadig ramt? En undersøgelse af langtidskonsekvenserne af fysisk vold på arbejdspladsen |
2018 |
2017 |
|
Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland |
2016 |
2015 | |
2015 | |
2015 | |
2012 | |
2008 | |
2008 | |
2007 | |
2007 | |
2007 | |
2003 | |
2003 | |
2002 | |
Forfattere og titel på artiklen |
Årstal |
Marie Hauge Pedersen; Polly Duncan; Mathias Lasgaard; Karina Friis; Chris Salisbury; Finn Breinholt Larsen Danish validation of the Multimorbidity Treatment Burden Questionnaire (MTBQ) and findings from a population health survey: a mixed-methods study |
2021 |
Jes Bak Sørensen, Mathias Lasgaard, Morten Vejs Willert, Finn Breinholt Larsen. The relative importance of work-related and non-work-related stressors and perceived social support on global perceived stress in a cross-sectional population-based sample |
2021 |
Karina Friis, Anna Aaby, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Richard H. Osborne, Helle Terkildsen Maindal. Low Health Literacy and Mortality in Individuals with Cardiovascular Disease, Chronic Obstructive Pulmonary Disease, Diabetes, and Mental Illness: A 6-Year Population-Based Follow-Up Study |
2020 |
Anne Illemann Christensen, Cathrine Juel Lau, Peter Lund Kristensen, Sisse Buch Johnsen, Anne Wingstrand, Karina Friis, Michael Davidsen, Anne Helms Andreasen. The Danish National Health Survey: Study design, response rate and respondent characteristics in 2010, 2013 and 2017 |
2020 |
Karina Friis, Marie Hauge Pedersen, Anna Aaby, Mathias Lasgaard, Helle Terkildsen Maindal. Impact of low health literacy on healthcare utilization in individuals with cardiovascular disease, chronic obstructive pulmonary disease, diabetes and mental disorders. A Danish population-based 4-year follow-up study |
2020 |
Finn Breinholt Larsen, Jes Bak Sørensen, Claus V. Nielsen, Anne-Mette H. Momsen, Karina Friis, Christina M. Stapelfeldt. Population differences in health-related quality of life between cancer survivors and controls: Does low educational attainment widen the gap? |
2020 |
Christina M. Stapelfeldt, Saskia F. A. Duijts, Trine A. Horsboel, Anne-Mette H. Momsen, Niels T. Andersen, Finn B. Larsen, Karina Friis, Claus V. Nielsen. Educational attainment and work disability in cancer survivors: Do diagnosis and comorbidity affect this association? |
2020 |
Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Polly Duncan, Helle Terkildsen Maindal. Health literacy, multimorbidity, and patient-perceived treatment burden in individuals with cardiovascular disease. A Danish population-based study |
2019 |
Kristina Laugesen, Irene Petersen,Lars Pedersen, Finn Breinholt Larsen, Jens Otto Lunde Jørgensen, Henrik T Toft Sørensen. Prevalence of lifestyle characteristics in glucocorticoid users and non-users: a Danish population-based crosssectional study |
2019 |
Friis K, Larsen FB, Nielsen CV, Momsen AMH, Stapelfeldt CM. Social inequality in cancer survivors' health behaviours-A Danish population-based study. European Journal of Cancer Care, 2018, e12840. |
2018 |
Laugesen K, Baggesen LM, Schmidt SAJ, Glymour MM, Lasgaard M, Milstein A, Sørensen HT, Adler NE, Ehrenstein V. Social isolation and all-cause mortality: a population-based cohort study in Denmark. Nature Scientific Reports. |
2018 |
Lasgaard M, Lindekilde N, Bramsen RH. Patterns of victimization: A person-centered approach to physical and sexual violence in a representative sample of Danish youth. Child Abuse & Neglect, 2018-10-01, Volume 84, Pages 115-122. |
2018
|
Friis K., Pihl-Thingvad J., Larsen FB, Christiansen J, Lasgaard M. Long-term adverse health outcomes of physical workplace violence: a 7-year population-based follow-up study. European Journal of Work and Organizational Psychology 2018; 1-9. |
2018
|
Anna Aaby, Karina Friis, Bo Christensen, Gill Rowlands, Helle Terkildsen Maindal. Health literacy is associated with health behavior and self-reported health: A large population-based study in individuals with cardiovascular disease |
2017 |
Larsen FB, Pedersen MH, Friis K, Glümer C, Lasgaard M. A Latent Class Analysis of Multimorbidity and the Relationship to Socio-Demographic Factors and Health-Related Quality of Life. A National Population-Based Study of 162,283 Danish Adults. Plos One 2017 |
2017
|
Friis K, Larsen FB, Lasgaard M. Physical violence at work predicts health-related absence from the labor market: A 10-year population-based follow-up study. Psychology of Violence, 2018, 8(4), 484-494. |
2017
|
Friis K, Østergaard J, Reese S, Lasgaard M. Young people's attitudes towards illicit drugs: A population-based study. Scandinavian Journal of Public Health 2017, 1-8, DOI: 10.1177/1403494817724981 |
2017 |
Friis K, Pedersen MH, Larsen FB, Lasgaard M. A National Population Study of the Co-Occurrence of Multiple Long-Term Conditions in People With Multimorbidity, Denmark, 2013. Preventing Chronic Diseases, 13, E12. 10.5888/pcd13.150404 |
2016
|
Friis K, Lasgaard M, Osborne RH, Maindal HT. Gaps in understanding health and engagement with healthcare providers across common long-term conditions: a population survey of health literacy in 29 473 Danish citizens. BMJ open, 6(1) |
2016
|
Christiansen J, Larsen FB, Lasgaard M. Do stress, health behaviour, and sleep mediate the association between loneliness and adverse health conditions among older people?. Social Science & Medicine. |
2016
|
Pedersen AB, Baggesen LM, Ehrenstein V, Pedersen L, Lasgaard M, Mikkelsen EM. Perceived stress and risk of any osteoporotic fracture. Osteoporosis International. |
2016 |
Nielsen MG, Ørnbøl E, Vestergaard M, Bech P, Larsen FB, Lasgaard M, Christensen KS. The construct validity of the Perceived Stress Scale. Journal of Psychosomatic Research 84 (2016) 22-30. |
2016 |
Prior A, Fenger-Grøn M, Larsen KK, Larsen FB, Robinson KM, Nielsen MG, Christensen KS, Mercer SW, Vestergaard M. The Association Between Perceived Stress and Mortality Among People With Multimorbidity: A Prospective Population-Based Cohort Study. American Journal of Epidemiology Advance Access published July 11. |
2016
|
Friis K, Lasgaard M, Rowlands G, Osborne RH, Maindal HT. Health literacy mediates the relationship between educational attainment and health behavior: A Danish population-based Study, Journal of Health Communication. |
2016
|
Lasgaard M, Friis K, Shevlin M. "Where are all the lonely people?" A population-based study of high-risk groups across the life span, Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. 2016. 51(10) |
2016
|
Friis K, Vind BD, Simmons RK, Maindal HT. The Relationship between Health Literacy and Health Behaviour in People with Diabetes: A Danish Population-Based Study. Journal of Diabetes Research. |
2016
|
Friis K, Lyng J, Lasgaard M, Larsen FB. Energy drink consumption and the relation to socio-demographic factors and health behaviour among young adults in Denmark. A population-based study. Eur J Public Health 2014;14. |
2014
|
Christensen AI, Ekholm O, Kristensen PL, Larsen FB, Vinding AL, Juel K. The effect of multiple reminders on response patterns in a Danish health survey. European Journal of Public Health, 10.1093/eurpub/cku057. |
2014
|
Glümer C, Hvidbjerg M, Robinson KM, Larsen FB, Vinding AL. The development in body mass index, overweight and obesity in three regions in Denmark, European Journal of Public Health. |
2014 |
Bo A, Friis K, Osborne RH, Maindal HT. National indicators of health literacy: ability to understand health information and to engage actively with healthcare providers - a populationbased survey among Danish adults, BMC Public Health. |
2014
|
Christensen LN, Ehlers L, Larsen FB, Jensen MB. Validation of the 12 Item Short form Health Survey in a Sample from Region Central Jutland. Soc Indic Res 2013;114:513-521. |
2013
|
Laugesen K, Andersen ABT, Nørgaard M, Nielsen RB, Thomsen RW, Larsen FB, Sørensen HT. Use of selective serotonin reuptake inhibitors and lifestyle among women of childbearing age: a Danish cross-sectional survey. BMJ Open 2013;3:e003024 doi:10.1136/bmjopen-2013-003024. |
2013 |
Thomsen RW, Nielsen RB, Nørgaard M, Horsdal HT, Stürmer T, Larsen FB, Sørensen HT. Lifestyle Profile Among Statin Users. Epidemiology 2013;24:619-20. |
2013 |
Hvid-Jensen F, Nielsen RB, Pedersen L, Funch-Jensen P, Drewes AM, Larsen FB, Thomsen RW. Lifestyle factors among proton pump inhibitor users and nonusers: a cross-sectional study in a population-based setting. Clin Epidemiol. 2013 Dec 4;5:493-9. |
2013 |
Vi ønsker, at forskere, studerende og kommuner anvender data fra undersøgelserne bedst og mest muligt - gerne i et tværfagligt samarbejde.
Derfor håber vi, at forskere og studerende indsender ansøgninger om rettigheder af data.
Samtidig kan kommunerne i Region Midtjylland få adgang til egne Hvordan har du det?-data eller bestille uddybende analyser - en analysepakke.
Kommunerne i Region Midtjylland kan få adgang til egne Hvordan har du det?-data.
Du skal udfylde ansøgningsskemaet for kommuner, hvor du beskriver dit formål med de ønskede data.
Der er lidt forskellige regler for udlevering, som blandt andet afhænger af, om data skal være med eller uden cpr-numre.
Kommunerne i Region Midtjylland kan også bestille uddybende analyser - en analysepakke. Tilbuddet består af:
Skriv en mail eller kontakt en fra forskergruppen for nærmere aftale om prisen på en analysepakke eller andre yderligere spørgsmål.
Ansøgninger og spørgsmål til: Hvordanhardudet@rm.dk
Sender du et brev, så skriv til:
DEFACTUM
Att.: Befolkningsundersøgelser
Olof Palmes Allé 15
8200 Aarhus N
Vi indbyder forskere til at indsende en ansøgning om analyserettigheder til Hvordan har du det?-data.
En eventuel tilladelse gælder kun ret til videnskabelige eller statistiske undersøgelser og publicering i almindelige faglige tidsskrifter. Der gives ikke ret til eventuelle patenter eller andre økonomiske aftaler, som giver økonomisk vinding.
Det tager 6 - 10 uger at få et dataudtræk. Hvis du ansøger om data med cpr-numre, kan udtrækket tage længere tid.
Du skal udfylde ansøgningsskema for forskere og ph.d.'ere, hvor du beskriver dit formål med de ønskede data.
For at kunne behandle ansøgninger om dataadgang hurtigst muligt, er det vigtigt, at ansøgningerne er komplette. Læs derfor retningslinjer for forvaltning af HHDD-data.
Bemærk: Der kan søges om adgang til data fra befolkningsundersøgelsen i den seneste sundhedsprofil. Men der er også mulighed for at sammenholde med data fra tilsvarende undersøgelser tilbage til 2001.
Ansøgninger og spørgsmål til: Hvordanhardudet@rm.dk
Du er også velkommen til at kontakte en fra forskergruppen, hvis du har uddybende spørgsmål.
Sender du et brev, så skriv til:
DEFACTUM
Att.: Befolkningsundersøgelser
Olof Palmes Allé 15
8200 Aarhus N
Vi indbyder studerende til at indsende en ansøgning om analyserettigheder til Hvordan har du det?-data.
En eventuel tilladelse gælder kun ret til videnskabelige eller statistiske undersøgelser og publicering i almindelige faglige tidsskrifter. Der gives ikke ret til eventuelle patenter eller andre økonomiske aftaler, som giver økonomisk vinding.
Særligt for studerende: Af hensyn til anonymisering af respondenterne udleveres der kun en tilfældig stikprøve på 10.000 respondenter af det samlede HHDD-datasæt til kandidatspecialer. Desuden udleveres data til studerende aggregeret og ingen variable kan modtages i kontinuerlig form. Studerende kan ikke søge om personoplysninger.
Det tager 6 - 10 uger at få et dataudtræk. Hvis du ansøger om data med cpr-numre, kan udtrækket tage længere tid.
Du skal udfylde et ansøgningsskema, hvor du beskriver dit formål med de ønskede data.
Specialestuderende kan ansøge om Hvordan har du det?-data fra de to seneste offentliggjorte undersøgelser. Der kan modtages variable fra en stikprøve af HHDD-datasættet ligesom data kun videregives i aggregeret form. Dette gøres med henblik på at fjerne unikke personer i datasættet og sikre fuld anonymitet i det udleverede datasæt.
Den specialestuderende skal opfylde følgende kriterier:
Her kan du downloade "videregivelsesaftale for Hvordan har du det?-data" (ansøgningsskema), som gælder for studerende:
Videregivelsesaftale for Hvordan har du det?-data til studerende
For at kunne behandle ansøgninger om dataadgang hurtigst muligt, er det vigtigt, at ansøgningerne er komplette. Læs derfor retningslinjer for forvaltning af HHDD-data.
Ansøgninger og spørgsmål til: Hvordanhardudet@rm.dk
Du er også velkommen til at kontakte en fra forskergruppen, hvis du har uddybende spørgsmål.
Sender du et brev, så skriv til:
DEFACTUM
Att.: Befolkningsundersøgelser
Olof Palmes Allé 15
8200 Aarhus N
Nedenfor kan du hente variabellister over Hvordan har du det?-undersøgelserne 2021, 2017, 2013 og 2010.
Variabelliste Hvordan har du det? 2021 - fælles
Variabelliste Hvordan har du det? 2021 - voksne
Variabelliste Hvordan har du det? 2021 - unge
Variabelliste Hvordan har du det? 2017 - fælles
Variabelliste Hvordan har du det? 2017 - voksne
Variabelliste Hvordan har du det? 2017 - unge
Vi har lavet en samling af de spørgsmål, som borgerne i regionen oftest har, når de modtager et spørgeskema.
Hvorfor er jeg blevet udvalgt til undersøgelsen?
Der er lavet en tilfældig udtrækning blandt borgere på 16 år eller derover i CPR-registret. Undersøgelsen er registreret i Region Midtjyllands fortegnelse over godkendte forskningsprojekter og gennemføres i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
Hvor mange er udvalgt til at deltage?
Spørgeskemaet er udsendt til ca. 50.000 tilfældigt udvalgte borgere fordelt rundt i alle regionens 19 kommuner.
Hvem står bag undersøgelsen?
Alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, gennemfører undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet samt Finansministeriet. Det er forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM, der står for gennemførelsen af undersøgelsen i Region Midtjylland.
Hvorfor skal jeg svare på så mange spørgsmål?
Vi stiller mange spørgsmål, fordi vi gerne vil kende detaljer om befolkningens aktuelle sundhedstilstand, så grundlaget for sundhedsindsatser kan styrkes. De mange informationer giver os blandt andet mulighed for at danne et billede af, hvordan udvikling af sygdomme hænger sammen med levevilkår, livsstil og trivsel.
Mit liv var meget anderledes før COVID-19. Hvad skal jeg svare?
COVID-19-pandemien har betydet, at mange menneskers liv er påvirket for tiden. Det kan have betydning for din besvarelse af spørgsmålene. Vi vil med denne undersøgelse gerne beskrive befolkningens sundhed og trivsel, som den er lige nu – også selv om hverdagen ikke er, som den plejer at være. Derfor vil vi bede dig svare ud fra din nuværende situation, selvom den ikke er kendetegnende for dit liv før COVID-19-pandemien.
Undersøgelsen gentages hvert fjerde år på den samme tid af året. Mange af spørgsmålene i undersøgelsen er de samme, hver gang undersøgelsen gennemføres, da vi herved kan følge udviklingen i sundhed og trivsel over tid. Du vil måske opleve, at enkelte spørgsmål kan være særligt svære at svare på i en tid med COVID-19, fordi pandemien har skabt en særlig situation. Vi håber alligevel, at du vil svare på alle spørgsmål efter bedste evne. Hvis der er enkelte spørgsmål, som du ikke synes, du kan svare på, kan du springe dem over og udfylde resten af spørgeskemaet.
Hvorfor endnu en spørgeskemaundersøgelse om sundhed?
Undersøgelsen gennemføres hvert 4. år og giver en unik mulighed for at følge udviklingen i danskernes trivsel, sundhed og sygdom over tid. Undersøgelsen foretages i samtlige af landets kommuner og er den største spørgeskemaundersøgelse om sundhed i Danmark. Den er særlig værdifuld for kommunalt, regionalt og nationalt sundhedsarbejde og kan bl.a. bruges til at prioritere mellem forskellige typer af sundhedsindsatser.
Hvad skal mine svar bruges til?
Din besvarelse er vigtig, fordi den på kommunalt, regionalt og nationalt niveau giver viden, der kan benyttes til at målrette og prioritere sundheds- og forebyggelsestilbud. Samtidig bidrager dine svar til, at der kan forskes i, hvad der har betydning for vores trivsel, sundhed og sygdom.
Nytter det noget, at jeg svarer?
Ja, det nytter noget. For at kunne tegne et retvisende billede af sundhedstilstanden i din kommune, i Region Midtjylland og i Danmark er det vigtigt, at en stor del af de borgere, som er inviteret til undersøgelsen, svarer. Alle besvarelser er lige vigtige, og ingen svar er overflødige.
Jeg er ikke syg. Skal jeg svare alligevel?
Ja, uanset om du er frisk og rask, har det mindre godt eller er syg, så er dit svar vigtigt. Dine svar vil sammen med svarene fra de andre personer, som også er tilfældigt udtrukket til at deltage, tegne et billede af den aktuelle sundhedstilstand i din kommune, i Region Midtjylland og i hele Danmark. Alle besvarelser er derfor vigtige, og ingen besvarelse er vigtigere end andre.
Jeg har allerede besvaret skemaet. Hvorfor får jeg så en ny henvendelse?
For at få så mange besvarelser som muligt sender vi en påmindelse til dem, der ikke har svaret efter et stykke tid. Påmindelsen er sandsynligvis sendt, inden vi modtog din besvarelse. Hvis du allerede har besvaret spørgeskemaet, siger vi mange tak, og du kan se bort fra henvendelsen. Hvis du har besvaret spørgeskemaet online, kan påmindelsen også skyldes, at du ikke har fået trykket ’Afslut’ på den sidste side.
Der er et spørgsmål, som jeg ikke kan eller vil svare på. Hvad gør jeg?
Hvis du har svært ved at besvare et spørgsmål helt præcist, så giv dit bedste bud. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du kan finde kontaktoplysninger i dit invitationsbrev. Hvis der er enkelte spørgsmål, som du ikke kan eller vil svare på, kan du blot springe dem over og udfylde resten af spørgeskemaet. Vi offentliggør aldrig resultater, hvor dine svar vil kunne genkendes.
Jeg er begyndt på at svare på internettet, men er ikke blevet færdig. Nu får jeg et skema i postkassen; hvilket spørgeskema skal jeg svare på?
Du kan genoptage din besvarelse på internettet, der hvor du slap. Du kan også vælge at udfylde hele papirskemaet og benytte den vedlagte svarkuvert. Portoen er betalt.
Jeg er gravid eller midlertidigt syg. Hvad skal jeg svare?
Vi vil gerne beskrive befolkningens sundhed og trivsel, som den er lige nu. Derfor vil vi bede dig svare ud fra din nuværende situation, selvom den ikke er kendetegnende for dit normale liv.
Hvordan skal jeg svare, hvis jeg for nylig er kommet til skade eller er blevet opereret?
Vi vil gerne beskrive befolkningens sundhed og trivsel, som den er lige nu. Derfor vil vi bede dig svare ud fra din nuværende situation, selvom den ikke er kendetegnende for dit normale liv.
Min mand/kone/far/mor el. lign. har modtaget et spørgeskema, men ønsker ikke at deltage. Må jeg udfylde skemaet i stedet?
Nej, desværre. Spørgeskemaet er personligt. Hvis en anden person end den, som er tilfældigt udvalgt, svarer, er det ikke længere en tilfældig udvælgelse, og dette vil føre til misvisende resultater.
Jeg har modtaget et spørgeskema, men kan på grund af handicap/sygdom ikke udfylde skemaet. Må jeg få en til at hjælpe med udfyldelsen?
Ja, det må du gerne, men det er vigtigt, at det er dine egne svar.
Jeg er for gammel til sådan noget. Hvorfor er I interesserede i at vide noget om mig?
Det er faktisk meget vigtigt for os, at også borgere i din aldersgruppe besvarer spørgeskemaet. Vi ønsker en undersøgelse af alle danskeres sundhed fra 16 år og helt op til de ældste borgere i landet. Netop fra de ældre er der meget at lære. For eksempel er det interessant, hvordan det er lykkedes dig/dem at blive så gammel/gamle. Det kan vi blandt andet lære noget om på baggrund af de spørgsmål, som vi stiller i spørgeskemaet.
Hvordan kan jeg være sikker på, at mine oplysninger bliver behandlet fortroligt?
Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt af medarbejdere, der har tavshedspligt og er underlagt loven om behandling af personoplysninger. Oplysningerne fra spørgeskemaet anvendes udelukkende til statistiske og videnskabelige formål, og resultaterne offentliggøres i en form, hvor enkeltpersoner ikke kan genkendes.
Er jeg sikret anonymitet?
Når vi modtager dine svar, ved vi, at de kommer fra dig, men vi offentliggør aldrig resultater, hvor dine svar kan genkendes.
Er det lovligt at koble registerdata med min besvarelse?
Ja, det er lovligt, når deltageren er informeret om, at det vil ske, og at undersøgelsen gennemføres i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Vi henter oplysninger fra registre, for at resultaterne skal blive så solide og fyldestgørende som muligt. Registeroplysninger er vigtige for at kunne se, hvor der skal sættes ind for at forbedre sundhedstilstanden. Vi offentliggør aldrig resultater, hvor dine oplysninger kan genkendes.
Hvor kan jeg få mere viden eller hjælp?
Hvis du har brug for yderligere viden om undersøgelsen eller har spørgsmål til udfyldelsen af skemaet, som du ikke har fundet svar på her, er du velkommen til at kontakte os via de kontaktoplysninger, du har fået i invitationsbrevet.
Hvorfor udloddes der præmier?
Vi udlodder præmierne som tak til de borgere, der bruger tid på at besvare spørgeskemaet. Undersøgelser viser, at udlodning af præmier giver flere besvarelser, og det har vi brug for for at kunne bruge undersøgelsens resultater.
Hvis du ønsker personlig henvendelse, så finder du os nedenfor.
Programleder og seniorforskerMathias Kamp Lasgaard
|
|
SeniorforskerFinn Breinholt Larsen |
|
ForskerJes Bak Sørensen Klik på fotoet for at hente det i høj opløsning. |
|
ForskerJulie Christiansen
Klik på fotoet for at hente det i høj opløsning. |
|
SeniorforskerKarina Friis
|
|
Ph.d.-studerendeMarie Hauge Pedersen Klik på fotoet for at hente det i høj opløsning. |
|
Ph.d.-studerendeMartin Mejlby Jensen
|
Send dit spørgsmål til: hvordanhardudet@rm.dk
Kontakt os, hvis du er interesseret i en konkret analyse eller ønsker adgang til data. Vi indgår også gerne i et forskningsmæssigt samarbejde med udgangspunkt i Hvordan har du det?-data.
Karina Friis
Tlf.: 7841 4335
Mail: karfrs@rm.dk