Formål
Forbedringsarbejde handler om at sætte mål, finde ud af om man har nået målene og at identificere konkrete forbedringsaktiviteter, der gennem test og måling kan lede frem til de ønskede mål. Det betyder også, at forbedringsarbejde i mange tilfælde handler om at afprøve og implementere en ny praksis, som har opnået dokumenterede og/eller erfaringsmæssigt gode resultater andre steder eller som er en helt ny proces, som ikke har været afprøvet før.
Innovation og test af ny praksis
Gode resultater opnået et sted kan ikke nødvendigvis opnås et andet sted. Resultater afhænger af den lokale kontekst. Der er derfor brug for en oversættelse og tilpasning til de lokale forhold. Forbedringsarbejde kan være at adoptere og adaptere gode idéer på en måde, så det resulterer i ny og bedre praksis.
Forbedringsarbejde handler ofte om at implementere en ny praksis, som har opnået dokumenterede resultater andre steder. Viden om denne nye praksis kan fx opnås via publicerede forskningsartikler, evalueringsrapporter, nyhedsmedier, sociale medier (fx Twitter) eller forandringsagenter. Denne spredning af viden og ny praksis kaldes på amerikansk ofte "Diffusion of innovations".
Gode resultater opnået et sted kan ikke nødvendigvis opnås et andet sted. Resultater afhænger af den lokale kontekst. Der er derfor brug for en oversættelse og tilpasning til de lokale forhold. Forbedringsarbejde kan være at adoptere og adaptere gode idéer på en måde, så det resulterer i ny og bedre praksis.
Omvendt kan forbedringsarbejde også have ambitioner om at opnå endnu bedre resultater end andre har dokumenteret er muligt. Nye kreative ideer, nyt kompetencer, nye bygningsmæssige rammer, nye teknologiske muligheder osv. kan betyde, at andre steders ’best practices’ ikke er ambitiøse nok. Resultater publiceret i forskningslitteratur kan fx være flere år gamle, så at gøre egen praksis evidensbaseret på det grundlag kan være utilstrækkeligt. I innovationslitteraturen er dette omtalt som "Next Practice" i stedet for "Best Practice".
I forbedringslitteraturen findes en lang række change koncepts, der kan inspirere det lokale forbedringsarbejde. Det britiske sundhedsvæsen (NHS) har desuden udviklet et innovationskoncept, som de kalder ”Thinking Differently”. Konceptet er oversat til dansk; ”Tænk Anderledes”.
Uanset om idéerne til forbedringsarbejdet kommer fra andre arbejdspladser, faglitteraturen eller opstår lokalt, er forbedringsmodellens PDSA-cirkel (Plan-Do-Study-Act) en ’læringsmetode’, der kan bidrage til at sikre, at forbedringsidéerne prøves af PDSA-testes (se nedenfor) i praksis inden de eventuelt implementeres. I Region Midtjylland benyttes også begrebet prøvehandling (se nedenfor) om en af de innovationsaktiviteter, der går forud for en eventuel implementering.
Et meget vigtigt budskab i forbedringslitteratur er, at man ikke skal implementere noget, før man er sikker på, at det nye er en forbedring i forhold til den gamle praksis.
Prøvehandlinger er blevet kaldt "bevægelsen i lethedens princip" og det praktiske eksperiment, der "hurtigt i praksis viser, hvad der dur, og hvad der ikke dur" (Duvald, Jensen og Astrup, 2015, side 123). Det er altså en type handlinger, der afprøver, hvordan idéer fungerer i virkeligheden.
Prøvehandlinger kan anvendes til at systematisere den eksperimenterende og undersøgende tilgang i innovativt arbejdet. Prøvehandlinger i procesinnovation kan sammenlignes med prototyper i produktinnovation; "Det handler om at prøve noget af uden fra start at have udførlige og anvisende manualer, for at se, om det virker i den aktuelle sammenhæng. Og virker det ikke, så at forkaste det med det samme." (Duvald, Jensen og Astrup, 2015, side 3). Det handler om at fejle hurtigt – og lære hurtigt (fail fast, learn fast).
"Prøvehandlingen er en systematisk undersøgelse midt i den daglige drift af noget, man ikke ved, hvordan virker" (Duvald, Jensen og Astrup, 2015). Nogle prøvehandlinger har karakter af pilotprojekter, der varer flere måneder, og hvor der ikke er en systematisk dataindsamling: "En prøvehandling er ofte tidsbegrænset og varer fra halvanden til tre måneder" (ibid). Andre prøvehandlinger er små eksperimenter, der ikke bliver studeret og dokumenteret.
Prøvehandlingen er således beslægtet med PDSA-cirklen. Men det er ikke alle prøvehandlinger, der opfylder kvalitetskravene til en god PDSA-test. I forbedringsarbejde kan det anbefales at planlægge, udføre og studere Prøvehandlinger, Der Skaber Afklaring. Det kan i praksis ske ved at udfylde PDSA-skabelonen og at starte med små-skalatest, frem for at iværksætte langvarige prøvehandlinger uden en klar hypotese og systematisk dataindsamling.
I forbedringsarbejdet danner PDSA-test rammen for lærerige eksperimenter. Her afprøves ny praksis i lille skala og opskaleres, hvis testen sandsynliggør, at den er praktisk mulig, omkostningseffektiv (herunder nem at håndtere) og kan forbedre indsatsen.
En PDSA-test planlægges, udføres og studeres i flere trin, som noteres på papir eller i en skabelon. De første trin fastsætter rammerne for PDSA-testen;
- Der udvælges en idé, et forandringstiltag og/eller en ny praksis, som skal testes.
- Der formuleres et spørgsmål, som testen skal give svar på.
- Der formuleres en hypotese, der er det svar, som testen forventes at give på spørgsmålet.
Herefter er man klar til at komme en tur rundt i PDSA-cirklen:
Plan. Det planlægges, hvem der skal gøre hvad, hvor, hvornår og hvordan for at gennemføres testen, herunder hvordan dataindsamlingen skal foregå.
Do. Når planlægningen af testen er på plads, udføres testen i praksis. Idealet er at en ny praksis testes i den organisatoriske kontekst, som den skal fungere i. Det vil i sundhedsvæsenet typisk sige, at en klinisk medarbejder prøver en ny procedure (fx en tjekliste eller et spørgeskema) af sammen med en patient en gang (1:1:1). Samtidig indsamledes de data, som evalueringen af testen skal bygge på. Blandt andet noteres hvad der konkret sker: Udføres testen som planlagt? Sker der det, som planlæggerne havde forudsagt?
Typisk er en del af dataindsamlingen at spørge/interviewe de involverede personer: Hvad oplevede patienten? Hvad oplevede medarbejderen? Hertil kommer observationsdata, fx reaktioner, hvor lang tid tog det? Fungerede det, som det skulle? Manglede der noget? Var det nemt eller besværligt? Osv.
Study. Efter den praktiske afprøvning, studeres de indsamlede data, og de sammenholdes med hypotesen for at se, om det forventede svar på spørgsmålet blev bekræftet. Var det en forbedring? Fungerede det? Hvad lærte vi af testen?
Act. Sidste trin er at tage stilling til, hvad der nu skal ske. Ofte er der brug for flere PDSA-cirkler, hvor man retter til. Herefter involveres andre i testen, fx kan kolleger inviteres til at prøve det af og dermed blive involveret i forbedringsarbejdet. Samtidig bidrager det til, at medarbejderne har afprøvet den nye praksis og er oplært i den, inden den eventuelt implementeres. Sidste PDSA-test er stor-skala, hvor alle medarbejdere prøver det i en længere periode. Hvis denne bekræfter af den nye praksis er en forbedring baseret på de valgte indikatorer, er den nye praksis klar til at blive implementeret. Men et andet udfald kan være, at det viser sig af den nye praksis er for tidskrævende, usikker eller besværlig, så den ikke implementeres. I stedet testes en ny idé for at opnå det ønskede resultat.
Der er efterhånden mange, der har prøvet at lave en PDSA-test. Men det er ikke alle PDSA-tests, der er lige lærerige. Mange får ikke en formuleret en hypotese, der kan belyses af den gennemførte test, og ofte bliver PDSA-testen ikke dokumenteret. Der er god grund til at afprøve denne grundlæggende metode og gøre sig erfaringer med, hvad der skal til for at lære noget af PDSA-testen.
Huskeregler for PDSA-tests er; Prøv Det Småt Af. Prøv Det Straks Af. Prøv Det Selv Af.
Eksempel: PDSA-test er kernen i meget forbedringsarbejde, bl.a. i de mange forbedringsprojekter og forbedringsfællesskaber. De mest succesfulde forbedringsteams har typisk gennemført rigtigt mange daglige eller ugentlige PDSA-test af en lang række idéer, inden de implementerer en ny praksis.
- Maher, L. et al, 2016. Tænk anderledes. 2 edn. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland
- Region Midtjylland, Koncern HR, Innovation: Værktøjskassen.
Brugerinddragelse
I Region Midtjylland ønsker vi at skabe et sundhedsvæsen på patientens præmisser og et socialområde med borgeren som aktiv medborger. Det indebærer, at patienter og borgere bliver inddraget i egen pleje og behandling, har mulighed for at tilkendegive sin mening og kan biddrage til at øge kvaliteten.
Konkret fokuserer vi i Region Midtjylland på:
- Et ligeværdigt møde med borgeren
- Fælles beslutning om behandling
- Borgere, patienter og pårørende som medskaber af sundhed
Der bruges forskellige begreber inden for brugerinddragelse, hvilket godt kan skabe forvirring. På sundhedsområdet bruges ofte betegnelsen patient, mens socialområdet bruger betegnelsen borger. Dertil kommer betegnelsen bruger, som mange patient- og pårørendeorganisationer har taget til sig.
Når vi taler om brugerinddragelse på Forbedringsvejlederuddannelsen, tænker vi på de personer, som et forbedringsprojekt skal gavne. Det vil som udgangspunkt være patienter, borgere og/eller pårørende.
Der er gode grunde til at bruge tid på at inddrage brugere i forbedringsarbejdet. Der er belæg for, at det kan skabe en bedre indretning af sundhedsvæsenet, øge patientsikkerheden, mindske antallet af fejl, give bedre patienttilfredshed og skabe øget compliance hos patienten. Det giver også mening ud fra et demokratisk og etisk perspektiv. Måske bliver vi også udfordret på vores faglighed og forståelse af brugerne.
Involvering af brugere i dit forbedringsprojekt
Det er relevant allerede inden forbedringsprojektet formuleres at overveje, hvem de primære brugere er, og hvordan de skal tænkes ind i forbedringsprojektet. Nedenstående spørgsmål kan gennem hele uddannelsesforløbet guide dig til at have brugerne i centrum:
- Hvem er dit projekt en forbedring for?
- Hvem er brugerne i dit projekt?
- Hvordan involveres brugerne i dit projekt?
Brugerne kan bl.a. involveres ved, at du taler med dem, inviterer dem med i dit team eller henvender dig til eventuelle brugerråd eller –nævn på din arbejdsplads.
I nogle situationer kan brugerne også være dine kolleger eller din ledelse, hvis du fx ikke har direkte patient- eller borgerkontakt i dit daglige arbejde. Brugerperspektivet handler derfor ikke udelukkende om patienterne og borgerne, men lige så meget om de parter, der er involveret i dit forbedringsarbejde.
Forbedringsvejleder
Vi uddanner forbedringsvejledere, der iværksætter, leder og vejleder forbedringsprojekter i sundhedsvæsenet.
Forbedringsvejlederuddannelsen udbydes til medarbejdere i Region Midtjylland. Uddannelsen arrangeres af Region Midtjylland i et fagligt samarbejde mellem Koncern Kvalitet DEFACTUM, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Forbedringsvejlederuddannelsen tilbyder læring i systematisk kvalitetsforbedring ud fra Forbedringsmodellen. Modellen er bygget op om tre væsentlige spørgsmål, som besvares, når nye tiltag igangsættes:
- Hvad ønsker vi at opnå?
- Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring?
- Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?
Samtidig indeholder modellen en læringscirkel, hvis formål er at opbygge viden gennem test af forandringer, den såkaldte PDSA-cirkel (Plan, Do, Study, Act).
Gennem uddannelsesforløbet lærer deltagerne at besvare forbedringsmodellens tre spørgsmål ved at sætte konkrete mål, indsamle og analysere data ved brug af Statistisk Proces Kontrol (SPC) og afprøve tiltag med PDSA-cirklen. Desuden er det centralt, at deltageren får viden om og erfaring med at implementere og vejlede på forbedringsprojekter.
Deltagerne gennemfører selv et forbedringsprojekt i egen organisation i løbet af uddannelsen. Projektet er essentielt for uddannelsen, da det giver deltageren mulighed for at afprøve forskellige metoder og redskaber i praksis.
Formålet med uddannelsen er at uddanne forbedringsvejledere, som kan iværksætte, lede og vejlede forbedringsprojekter, der kan føre til forbedringer i sundhedsvæsenet. Når uddannelsen er gennemført, vil en forbedringsvejleder kunne:
- Afdække problemers omfang
- Sætte systematiske mål
- Anvende metoder til at afprøve nye arbejdsgange
- Måle forbedringer systematisk og hyppigt
- Lede forbedringsarbejde og eliminere barrierer
- Vejlede kolleger/team i forbedringsarbejde
- Anvende metoder til at fastholde opnåede resultater og sprede forbedringer
Målgruppe
Målgruppen for uddannelsen er sundhedsprofessionelle, ansatte på det sociale område, administrativt ansatte og mellemledere, der ønsker at øge deres viden om og kompetencer til at gennemføre og facilitere forbedringsarbejde.
Teamsamarbejde
Deltageren skal ikke stå alene med sit forbedringsprojekt. Derfor skal forbedringsprojektet iværksættes og gennemføres i et tæt samarbejde med kollegaer, ledere, patienter og pårørende. Tilsammen udgør de et forbedringsteam, der støtter op om forbedringsarbejdets fremdrift, og hjælper til at fjerne evt. barrierer.
Uddannelsens opbygning
Forbedringsvejlederuddannelsen strækker sig over ca. 12 mdr., og gennemføres med syv dages undervisning, inkl. to internatseminarer med overnatning. Derudover afholdes der et forberedende møde og tre webinarer (videomøder).
Undervisningsformen varierer mellem teorioplæg, case-baseret undervisning med udgangspunkt i deltagernes egne forbedringsprojekter, praktiske øvelser, anvendelse af forskellige SPC-diagrammer, kommunikationsøvelser og deltagerpræsentationer.
Undervejs i forløbet tilbydes deltageren løbende vejledning på sit forbedringsprojekt af erfarne konsulenter ved DEFACTUM og lokale forbedringsvejledere.
Underviserne vil være danske eksperter med erfaring i gennemførelse af forbedringsarbejde og/eller med kompetencer på Improvement Advisor (IA) niveau.
Tilmeld dig på det ønskede hold inden tilmeldingsfristen. Du vil efterfølgende modtage en velkomstmail og en forberedelsespakke.
Vil du gerne vide mere om de metoder, der anvendes på uddannelsen, kan du kigge i Metodekataloget.
Erfaringer fra uddannelsen
Syv forbedringsvejledere fra Region Midtjyllands forbedringsvejlederuddannelse fortæller om deres erfaringer med at gennemføre forbedringsprojekter.
I hæftet 'På vej frem' fortæller syv forbedringsvejledere fra Region Midtjyllands forbedringsvejlederuddannelse om deres erfaringer med at gennemføre forbedringsprojekter. Der er tale om fem konkrete projekter med fokus på at:
- Reducere operationsdelayet for patienter med hoftenære lårbensbrud
- Optimere forløbet for patienter i intravenøs biologisk behandling
- Nedbringe tiden fra lægekontakt i akutafdelingen til samtale med rette lægefaglige specialist
- Forbedre sengelogistikken og dermed patientflowet
- Forhindre selvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien
Fælles for projekterne er, at forbedringsvejlederne har brugt en række specifikke værktøjer såsom at sætte konkrete mål, indsamle data på om iværksatte forandringer virker og afprøve tiltag i praksis ved brug af PDSA-cirklen.
Vi håber, at fortællingerne kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil eller allerede er i gang med lokalt forbedringsarbejde.
Forbedringscoach
Vi udbyder i samarbejde med PS!mprove uddannelsen til forbedringscoach. Det er en dansk uddannelse med et forløb på 6 måneder, som ruster dig til at coache fagfolk til at udvikle, afprøve og implementere ideer, der skaber forbedringer i sundhedsvæsnet eller på socialområdet.
Du bliver bl.a. skarp på at anvende og formidle data (Statistisk Proces Control) og andre udvalgte redskaber. Samtidig får du kompetencer inden for facilitering, kommunikation og teamkultur. Du lærer også at analysere robusthed, parathed og bæredygtighed i en organisation med henblik på at implementere, sprede og opskalere forbedringsprojekter.
Uddannelsen strækker sig over 6 måneder og dækker over:
- 2 x workshops inkl. forplejning (to hele dage ad to omgange)
- 3 videokonferencer
- Adgang til elektronisk platform med deltagermateriale.
I forløbet vil du modtage undervisning og sparring fra dygtige og erfarne undervisere fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Du kan læse mere om og tilmelde dig uddannelsen på Plan2learn.
Vi gør opmærksom på, at uddannelsen til Forbedringscoach er en overbygning, der kræver eksisterende ekspertise på området. For at deltage skal du have gennemført:
- Forbedringsvejlederuddannelsen i Region Midtjylland eller
- Forbedringsagentuddannelsen hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed
- Have tilsvarende niveau af viden, forståelse og færdigheder inden for forbedringsvidenskab
Frist for tilmelding er fredag den 13. januar 2023.
Få mere at vide hos specialkonsulent Dorte L. Stigaard, DEFACTUM, Region Midtjylland, på tlf. 4026 9848 eller mail dostig@rm.dk.
Tidligere forbedringsprojekter
Forbedringsvejlederne beskriver deres forbedringsprojekter, som er udarbejdet inden for en række forskellige områder og afdelinger både i sundhedsvæsenet og på det sociale område i Region Midtjylland.
På denne side finder du beskrivelser af de forbedringsprojekter, som er udarbejdet inden for en række forskellige områder og afdelinger både i sundhedsvæsenet og på det sociale område i Region Midtjylland. Projekterne er udarbejdet af forbedringsvejledere fra hold 1-11, som alle har færdiggjort Forbedringsvejlederuddannelsen. Ved uddannelsens afslutning afleveres en kort projektpræsentation, som indeholder de vigtigste informationer om projektets baggrund, mål og resultater.
Du kan her dels se en samlet oversigt over alle gennemførte forbedringsprojekter inddelt i temaer, og du kan nedenfor se en uddybning af temaerne. I den samlede oversigt ses en kort beskrivelse af projektet, samt kontaktoplysninger på den/de forbedringsvejledere, der har gennemført forbedringsprojektet. Du er velkommen til at tage kontakt til kontaktpersonen, der kan besvare faglige forespørgsler vedrørende forbedringsarbejdet, hvis du selv skal til at igangsætte et forbedringsprojekt på din arbejdsplads eller bare er nysgerrig.
Du kan se 2-5 projektpræsentationer i sin fulde længe inden for hvert tema i det følgende. Hvis du ønsker at se andre end disse projektpræsentationer i fuld længde, er du velkommen til at henvende dig til DEFACTUM.
Siden vil løbende blive udbygget med flere projektpræsentationer i takt med at nye hold afslutter forbedringsvejlederuddannelsen.
Arbejdsgange
Projekterne i dette tema har alle beskæftiget sig med optimering og implementering af arbejdsgange af forskellig karakter, både i somatikken og på det sociale område. Heriblandt finder du eksempelvis projekter vedrørende sikker forsendelse af prøver, kontrolleret vikarforbrug og forbedring af sagsbehandling af UTH'er. Der er også projekter omhandlende arbejdsmiljø og trivsel, projekter der har som formål at øge fokus på opgaveoverlevering mellem personalet, samt projekter om kompetenceudvikling og optimering af møder. Her ses 3 projektpræsentatioer om arbejdsgange i sin fulde længde.
Fødsler og børn
Under dette tema finder du projekter, hvis mål har været at forbedre praksis på fødsels- og børneafsnit. Projekterne har eksempelvis omhandlet involvering af familier på neonatal afdeling og reduktion af svære bristninger for førstegangsfødende. Et projekt har arbejdet med at udbrede HPV-vaccination blandt unge piger gennem almen praksis og et andet har haft som mål at forbedre smertebehandling for børn. Her ses 3 projektpræsentationer om fødsler og børn i sin fulde længde.
Medicin
Under dette tema finder du beskrivelser af projekter, hvor der er arbejdet med forbedring af medicinhåndtering på forskellig vis. Et projekt har fx haft som mål at hjælpe patienterne med at huske at medbringe medicinliste, og et andet har fokuseret på at reducere medicinfejl gennem rettidig ordination. Her ses 3 projektpræsentationer om medicin i sin fulde længde.
Patient- og operationsforløb
I dette tema handler projekterne om at skabe gode patient- og operationsforløb. Nogle projekter handler om at skabe gode forløb på tværs internt, fx mellem klinikker og stationære afsnit og andre projekter har fokus på det tværfaglige patientforløb. Der er også projekter, der handler om at skabe mindst mulig frustration og spildtid for patienter og personale. Det sker eksempelvis ved at forbedre processer i forbindelse med bookning af tider og reducere unødige konsultationer. Målene for en del af projekterne er at opnå færre udeblivelser og afbud, samt skabe mindre ventetid. En del projekter handler om at effektivisere forløb, med det formål at bedre patienternes behandling. Et enkelt projekt har arbejdet med at skabe et demensvenligt hospital. Her ses 5 projektpræsentationer om patient- og operationsforløb i sin fulde længde.
Patientinddragelse
Projekterne i dette tema omhandler inddragelsen af både patienten og de pårørende i henholdsvis beslutningstagning og behandling. Der er bl.a. fokus på at udarbejde struktureret risikovurdering og behandlingsplan i samarbejde med patienten, at inddrage patienten i processerne vedrørende indlæggelse og overflytning, samt bedre inddragelse af pårørende i behandlingsforløbet, fx ved at der tages hurtig kontakt til disse ved indlæggelse. Desuden har et projekt haft som formål at bedre brugen af den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP). Her ses 3 projektpræsentationer om patientinddragelse i sin fulde længde.
Patientsikkerhed
Mange af projekterne under dette tema er gennemført i psykiatrien og har fokus på at forbedre sikkerheden for patienterne og dermed også for personale og pårørende. Det drejer sig mere konkret om forbedring af skærmningsindsatser og vagtoverlevering, samt om at forebygge selvskade og selvmord blandt patienter. Projekterne fra somatikken omhandler bl.a. forebyggelse af trykskade ved hjælp af forskellige tiltag og forebyggelse af infektioner på et plejehjem. Her ses 2 projektpræsentationer om patientsikkerhed i sin fulde længde.
Reduktion af tvang
Alle projekter vedrørende temaet reduktion af tvang er udført i psykiatrien. Projekterne fokuserer særligt på nedbringelse af bæltefikseringer. Projekterne arbejder især med tiltag som forhåndstilkendegivelser, sikkerhedsbriefinger og brøset-målinger i arbejdet med at nedbringe tvang. En del projekter omhandler også indførslen af et eller flere af de ti interventioner i safewards, f.eks. positive ord og støtte ved dårlige nyheder. Her ses 2 projektpræsentationer om tvang i sin fulde længde.
Sektorsamarbejde
Projekterne i dette tema har alle som mål at forbedre samarbejdet mellem den primære og den sekundære sundhedssektor. Her er eksempelvis et projekt, der omhandler afsendelse af epikriser til egen læge. Et andet projekt har arbejdet med forskellige tiltag i forhold til genoptræningsplaner til tiden. Nogle af projekterne har handlet om at sikre bedre udskrivelse blandt andet via forbedring af samarbejdet mellem hospitalet og det kommunale område. For et projekts vedkommende har det overordnede mål været at reducere antallet af genindlæggelser. Her ses 3 projektpræsentationer om sektorsamarbejde i sin fulde længde.
Planer og delmålsarbejde
Under dette tema er der blevet gennemført projekter, der dels omhandler bedre brug af forskellige former for handlings- eller behandlingsplaner, dels omhandler arbejdet med mål og delmål. Projekterne under dette tema er gennemført både inden for psykiatrien og på det sociale område. Her ses eksempelvis et projekt, der har haft som mål at samle 2 planer til én tværfaglig behandlingsplan. Flere projekter har fokuseret på i højere grad at bruge delmål som et aktivt arbejdsredskab eller højne fagligheden i arbejdet med delmål på sociale botilbud. Et projekt fra det kommunale område har haft som formål at forbedre brugen af borgernes besøgsplaner mhp. at opkvalificere plejen og den sundhedsfaglige hjælp, som borgeren er berettiget til. Her ses 3 projektpræsentationer om planer og delmålsarbejde i sin fulde længde.
Dokumentation
Under dette tema har formålet med projekterne været, at forbedre og målrette dokumentation. Projekterne er gennemført både i somatikken og på det sociale område. Flere projekter har haft som mål at forbedre dokumentationen med henblik på bedre at kunne følge borgernes udvikling. Et af projekterne har drejet sig om at opkvalificere dokumentationen af den sundhedsfaglige indsats for borgere på et botilbud og andre projekter har handlet om at forbedre dokumentationen vedrørende delmål. Projekter indenfor somatikken har fx handlet om at revidere e-dok dokumenter, at forbedre patienternes egen dataindsamling, samt på forskellige måder at forbedre brugen af EPJ. Her ses 3 projektpræsentationer om dokumentation i sin fulde længde.
Kompetenceudvikling
Projekterne under dette tema omhandler kompetenceudvikling af både ledere og nyansatte i somatikken. I et projekt har man arbejdet med at støtte nyansatte sygeplejersker i at træffe kliniske beslutninger vha. en pædagogisk refleksionsmodel. I et andet projekt har man som noget nyt prøvet at introducere nyansatte til arbejdet via en app. Her ses 2 projektpræsentationer om kompetenceudvikling i sin fulde længde.