Evaluering af IPS UNG

Jens Hansen

IPS UNG er en målrettet beskæftigelsesindsats for unge mellem 15 og 29 år med psykiske udfordringer. IPS UNG er udviklet og afprøvet i fra 2022 til 2025 i et samarbejde mellem Ungeenheden i Gladsaxe Kommune, SIND og Simply Guiding med støtte fra Det Obelske Familiefond. 

DEFACTUMs evaluering viser, at indsatsen gør en mærkbar forskel for unge, der ofte har stået uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem – og for hvem IPS UNG i flere tilfælde har været en sidste chance for at finde retning og håb.

Indsatsen bygger på IPS-metoden og tilpasses den enkelte unges ønsker og behov. To ud af tre unge deltager i forløb i over et halvt år, og 60 % afslutter med job, uddannelse eller fleksjob. Samtidig oplever endnu flere unge personlig udvikling i form af øget afklaring, selvtillid og tro på egne evner – et vigtigt fundament for varig tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse.

Et særligt styrke ved IPS UNG er det relationelle arbejde fra IPS-konsulenterne, fleksibiliteten i forløbene og muligheden for medinddragelse. Mange unge fremhæver også virksomhedspraktikker som meningsfulde og afklarende.

Evalueringen understreger samtidig behovet for tættere samarbejde med psykiatrien og peger på, at IPS UNG fungerer bedst, når indsatser og støtte omkring de unge spiller sammen.

Link til projektet bag publikationen

Download Rapport_2025_Evaluering af IPS-Ung.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2025
Længde 46 sider

Kontaktperson

Jens Hansen

Jens Hansen

+45 2133 7719

jenhas@rm.dk

Forfattere

Jens Hansen