Beskyttelse af data

Orientering om oplysningspligten i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og beskyttelse af personlige oplysninger indsamlet i forbindelse med den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og andre spørgeskemaundersøgelser om patient- og pårørendeoplevelser.

Her kan du læse om, hvordan DEFACTUM behandler (dvs. indsamler, deler og på anden vis anvender) dine personlige oplysninger i forbindelse med din udfyldelse af et spørgeskema om dine oplevelser som patient eller pårørende.

Som projektansvarlig er DEFACTUM forpligtet til at beskytte dine personlige oplysninger. DEFACTUMs mål er, at du skal føle dig sikker. Vi anerkender og respekterer vigtigheden af dit privatliv, når vi behandler dine personlige oplysninger.

DEFACTUM behandler alle personlige oplysninger om dig i overensstemmelse med denne orientering om beskyttelse af personlige oplysninger samt gældende lovgivning.

Hvem er vi?

Ansvarlig for behandlingen af dine personlige oplysninger er:

Region Midtjylland
Skottenborg 26, 8800 Viborg
Mail: kontakt@rm.dk

Den primære projektansvarlige for spørgeskemaundersøgelser i regi af DEFACTUM, er:

Udviklingschef Henriette Qvist
DEFACTUM, Region Midtjylland
Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N
Mail: defactum@rm.dk​

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på denne side.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan Region Midtjylland behandler dine oplysninger, kan du kontakte regionens databeskyttelsesrådgiver (DPO) på telefon 51736397 eller benytte link til at sende en mail med Digital Post.

Vi vil altid anbefale, at du anvender Digital Post via e-Boks eller Borger.dk, da de er den sikreste løsning. Det skyldes, at almindelige mail ikke har den tilstrækkelige sikkerhed.

Formålet og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Herunder kan du se, hvordan DEFACTUM behandler dine data.

DEFACTUM behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

Formål

Vi indsamler viden om dine oplevelser som patient og pårørende i sundhedsvæsenet for at kunne at give regioner, hospitaler, afdelinger og afsnit viden om, hvilke dele af et forløb der fungerer godt, og hvad der kan gøres bedre.

Kategorier af personlige oplysninger

DEFACTUM behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

Patient:

  • Navn
  • Adresse
  • CPR-nummer
  • Helbredsoplysninger (dvs. hvis du har været indlagt patient, kender vi den afdeling, som har udskrevet dig. Hvis du har været ambulant patient, kender vi dette ambulatorie).

Pårørende:

  • Navn
  • Adresse
  • Mobilnummer
  • E-mailadresse. Den afdeling/det afsnit, som har udskrevet den patient, som du er pårørende til.

Kilde

DEFACTUM har modtaget dine/din pårørendes personlige oplysninger fra følgende kilder:

Voksen patient: Landspatientregistret (LPR) og CPR-registret samt regionerne (for LUP Præhospital).

Pårørende til voksen:  Patienter til pårørende i voksenundersøglesen oplyser kontaktoplysninger på deres pårørende.

Patient i børne- og ungdomspsykiatrien og deres pårørende samt indlagte i den specialiserede retspsykiatri: Fra patienten/forældre/pårørende, som personligt modtager et spørgeskema af personalet på sengeafsnittet/ambulatoriet.

Juridisk grundlag

DEFACTUM behandler dine oplysninger på følgende juridiske grundlag:

Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, art. 9, stk. 2, litra j og databeskyttelseslovens § 10.

Dataopbevaring

Dataopbevaring sker sikkert efter Region Midtjyllands retningslinjer.

Det, du har skrevet i de åbne kommentarfelter i spørgeskemaet, videregives i uredigeret form til det pågældende hospital, jf. informationen i de åbne kommentarfelter om, at du skal undlade oplysninger, som kan ledes tilbage til dig, hvis du ikke ønsker dem videregivet. Hvis du har skrevet personhenførbare oplysninger i de åbne kommentarfelter, vil dine kommentarer altså ikke være anonyme.

Øvrige personoplysningerne anonymiseres efter 12 måneder, hvorefter det ikke længere er muligt for DEFACTUM at sammenkoble svar til enkeltpersoner.

Modtagere

Undersøgelsens resultater vil blive videreformidlet til relevante hospitaler i anonymiseret form med henblik på at forbedre sundhedsvæsenet.

Dine rettigheder

Når Region Midtjylland behandler dine personoplysninger i videnskabeligt og statistisk øjemed, er der en række begrænsninger af rettighederne efter databeskyttelsesforordningen. Det betyder, at du bl.a. ikke har ret til indsigt, berigtigelse, begrænsning, indsigelse og sletning af personoplysninger om dig, der indgår i sådanne undersøgelser. Begrænsningen i dine rettigheder følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 5 og databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3, litra d.

Klage til datatilsynet

Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du mener at Region Midtjylland ikke behandler dine oplysninger korrekt i forhold til databeskyttelseslovgivningen.

Du bør altid først tage kontakt til Region Midtjylland, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du kan læse mere om muligheden for at klage på Datatilsynets hjemmeside.