Information til patienter og ofte stillede spørgsmål
Gå direkte til:
Er du patient i det præhospitale regi, kan du derfor blive kontaktet af os, og vi håber du deler dine oplevelser med os.
Om spørgeskemaet
Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, som via månedlige udsendelser spørger til patienternes oplevelser. De samme nationale spørgsmål stilles i alle regioner mens nogle regioner stiller yderligere lokale spørgsmål. DEFACTUM udsender undersøgelsen på vegne af de fem regioner, hvorfor du får Digital Post fra den region du tilhører.
Regionerne udtrækker tilfældigt patienter, som har været i kontakt med præhospitalet (dvs. 1-1-2-opkald, ambulancetransport og overlevering til hospital) hver måned.
Din besvarelse bliver brugt til at få viden omkring patienter og pårørendes oplevelser med præhospitalet, dvs. 1-1-2-opkald, ambulancetransport og overlevering til hospital. Undersøgelsen giver derved regionerne feedback og indblik i patienternes oplevelser.
Dine svar kan derved hjælpe med at forbedre præhospitalet.
Besvarelse af spørgeskemaet
Svarene er ikke anonyme, men behandles fortroligt af DEFACTUM. Det betyder, at dine svar behandles således, at dine svar i afkrydsningsfelterne ikke kan henføres til dig.
Hvis du i kommentarfelterne skriver patientgenkendelige oplysninger, bliver de videregivet til regionen. Derfor skal du undlade oplysninger i kommentarfeltet, som kan ledes tilbage til dig, hvis du ikke ønsker dem videregivet.
Der kan nogen gange være problemer med at åbne linket i din Digitale Postkasse. DEFACTUM har desværre ingen indflydelse på dette.
Der er to ting du kan gøre, som i nogen tilfælde vil løse problemet:
Du kan prøve at gemme eller downloade brevet og så bruge linket derfra. Når du har brevet åbent i din Digitale Postkasse, er der en ”Gem” knap øverst på siden – ovenover brevet.
Eller du kan prøve at åbne linket via en anden browser/program. Eksempelvis virker Google Chrome tilsyneladende, mens Explorer i nogle tilfælde ikke virker.
Undersøgelsen er frivillig at deltage i.
Som udfører af undersøgelsen har vi i DEFACTUM ikke indflydelse på, hvem der får spørgeskemaet. Ifølge loven må DEFACTUM ikke udvælge eller fravælge bestemte deltagere, og DEFACTUM må ikke gemme cpr-numre fra gang til gang. Derfor kan vi desværre ikke garantere, at du ikke bliver tilfældigt udtrukket igen på et senere tidspunkt.
I tilfælde af at du ikke er i stand til at svare på skemaet fx pga. sygdom, opfordrer vi til at pårørende svarer på vegne af dig.
Hvis dit barn er under 15 år, opfordrer vi dig som forældre eller værge til at udfylde spørgeskemaet på vegne af dit barn.
Hvis dit barn bor med begge forældre, får I begge et brev, men spørgeskemaet kan kun besvares én gang. Hvis dit barn bor med den ene af sine forældre, er det kun den ene forælder, der modtager et brev. Læs mere under 'Målgrupper'.
Hvis du allerede har trykket "afslut" i besvarelse, kan du ikke åbne skemaet igen og kan derfor ikke ændre i besvarelsen. Hvis du derimod ikke har trykket på "afslut", kan du gå ind i spørgeskemaet igen og ændre dine svar.