Det er svært at se bort fra naturen, når vi taler rehabilitering og sundhed, og noget tyder da også på, at vi bevæger os væk fra at betragte naturen som noget vi skal skærme os imod til at være noget vi søger - også når vi skal komme os efter sygdom eller befinder os i en udfordrende livssituation. Men naturen er jo sin egen, og vil vi naturen i rehabilitering så kræver det vi har mod på at tage imod den som den er, behandler den med respekt, og ikke reducerer den til en brugsgenstand for egen vindings skyld.

Jeg har haft en snak med forsker og antropolog Louise Sofia Madsen fra DEFACTUM, der som en del af forskningsprogrammet Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning (SPR) arbejder med netop naturen, rehabilitering og sundhedsindsatser. Hvordan kan vi inkludere naturen, når vi taler sundhed og rehabilitering, og hvorfor er det ikke altid så enkelt som det lyder?

Louise Sofia holder til huse i parken ved MarselisborgCentret i Aarhus, hvor hun dagligt arbejder med, hvordan naturen og naturlige omgivelser er en ressource i forhold til at løfte funktionsevnen, bidrage med meningsfuldhed i hverdagen og dermed styrke rehabiliteringsforløbet.

Hvad er det for naturbaserede sundhedsindsatser du arbejder med?

Naturbaserede sundhedsindsatser kan forstås på mange måder, men en af de måder vi arbejder med det på i vores praksisnetværk på MarselisborgCentret er, at naturen som sådan ikke er en konkret indsats, men mere en komponent vi kan bringe i spil på forskellige vis i de eksisterende rehabiliteringsindsatser. Med naturen udvider vi så at sige konteksten for rehabilitering. Vi åbner op for uderummet, som jo alt andet lige åbner op for nogle andre muligheder. Det vil sige vi kan træne de samme muskler eller hovedet udenfor, men med lidt andre aktiviteter og tilpasset den enkelte. For eksempel kræver en sprunget achillessene, at genoptræningen, de første par uger, foregår på et kontrolleret og jævnt underlag. Derefter kan genoptræning af muskelstyrken og bevægelighed lige såvel foregå på et naturtræningshold. På den måde er de udfordringer som findes i de naturlige omgivelser på en og samme tid en mulighed og en barriere, man som sundhedsfaglig skal gøre sig bevidst og bringe i spil understøttet af et klar fagligt formål. Og natur og uderum er stadig kun i begrænset omfang en del af de sundhedsfaglige grunduddannelser, Der stilles derfor store krav til den enkelte sundhedsprofessionelle om at opnå de fornødne kompetencer, viden og erfaring, hvis rehabiliteringen skal foregå udenfor. Det kræver simpelthen en større grad af kreativitet og spontanitet og dermed en anderledes måde at tænke sin faglighed på og omsætte den til praksis.

Hvorfor skal vi have det her tilbud om naturbaseret sundhedsindsatser?

Ved at inddrage naturen i rehabilitering udvider vi vores muligheder for at tage hånd om den hele livssituation, og dermed også vores muligheder for at styrke funktionsevnen hos den enkelte. For ved at være udenfor bringes de psyko-sociale aspekter mere naturligt i spil. Det gør vi fordi vi kommer ud i en kontekst som minder meget mere om vores hverdagsliv – netop fordi det ikke sætter os i en rolle som patient eller borger i et system, men inviterer til at man tages imod som den man er. Uden at overse dét der er svært, arbejder vi i uderummet på at flytte fokus til den enkeltes styrker, at åbne muligheder og bidrage til gode oplevelser i fællesskab med andre. I naturen bliver vi også ofte konfronteret med det vi ikke kan mere, og at vi skal gribe efter nye muligheder. Og det er den udendørs kontekst god til at få åbnet op for. Hvad er der i mit eget nærområde jeg kan gøre brug af, og hvad giver mig energi?

Hvordan arbejder man med naturbaseret sundhedsindsatser i Danmark?

Mange kommuner er allerede gået i front og har igangsat en bevægelse nede fra. Det er for mange startet med en ildsjæl. Det kan være en terapeut med en stor erfaring med naturen og dens sundhedsfremmende potentialer, som er god til at planlægge aktiviteter udenfor og involvere naturen aktivt i forløbet. Men vi ser også en positiv udvikling i forhold til, at det i større og større grad er en ledelsesmæssig strategisk beslutning, som ikke kun afhænger af den enkelte terapeut. Det næste vigtige skridt, er at sikre en mere systematisk tilgang til udvikling af naturbaserede sundhedsindsatser, så de i større grad beror sig på ’best practice’ forsknings- og erfaringsviden.
Netop det er Louise Sofia Madsen, Dorthe Varning Poulsen og Nanna Holt Jessen i gang med i ’Nature Impact’ - et forskningsprojekt om virkningsmekanismer, måleredskaber og praksisnære partnerskaber for naturbaserede sundhedsindsatser til mennesker med let til moderat stress, angst eller depression. Et projektsamarbejde finansieret af 15. Juni Fonden og, som går på tværs af DEFACTUM, Region Midtjylland, Københavns Universitet, Sundhed, Natur og Design og Forskningsenheden Almen Praksis, Aarhus og gennemføres i tæt samarbejde med Kolding Kommune, Silkeborg Kommune og Glostrup psykiatri.
Meget tyder efterhånden på, at de komplekse udfordringer, som mennesker med stress, angst eller depression oplever i hverdagen, ikke alene kan håndteres gennem fx medicin og traditionel klinisk behandling. Seneste opgørelser viser, at mellem 20-30 procent af de depressive patienter er behandlingsresistente overfor konventionel medicinsk behandling. Forskning underbygger at naturen har et stort sundhedsfremmende potentiale, men mange studier har hidtil fokuseret på bredere aspekter af mental sundhed og ofte på personer uden diagnoser. Der er en væsentlig forskningskløft, når det gælder forståelsen af de præcise mekanismer og virkninger af naturbaserede sundhedsindsatser til mennesker med let-moderat stress angst og/eller depression. Herunder, hvordan terapeutiske tilgange, naturmiljøer og personlige ressourcer spiller sammen. Med projektet samskabes en logisk model med kerneaktører på området, som afsæt for et interventionskatalog, der kan understøtte implementeringen af effektive, naturbaserede sundhedsindsatser, som tilpasses til de lokale forhold og afprøves hos projektets praksispartnere.

Du har lige haft besøg af en forsker fra Canada. Hvad er særligt ved deres tilgang til naturbaserede sundhedsindsatser?

I Canada har de adgang til en helt anden type af natur end vi har her i Danmark. Naturen fylder rent geografisk meget mere og er dermed også en mere naturlig del af deres hverdagsliv. I deres forskning og organisering på området har de derfor et stort fokus på det der hedder nature-connectedness eller naturforbundethed oversat til dansk. Det er en teori der stammer fra England under professor Miles Richardson, Derby Universitet. Kort sagt viser deres forskning: jo tættere vi kommer på naturen, desto gladere bliver vi, desto mere meningsfuldt synes livet, og desto mere villige er vi til at handle til gavn for naturen. Der er udpeget 5 genveje som kan bringe os tættere på naturen: sanser, æstetik, følelser, meningsfuldhed og omtanke. De 5 genveje har dannet afsættet for, at vi i forskningsprogrammet ’Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning” arbejder sammen med vores praksispartnere på Marselisborgcentret om, at omsætte principperne bag Nature-Connectedness ind i uderehabilitering.