Mennesker med kroniske sygdomme ønsker samvær, sundhedscentre og oplyste læger
Sundhedscentre som tovholdere, samvær der hjælpes på vej og bedre kommunikation med lægen er bl.a. patienternes forslag til bedre kronikerforløb.
Rapporten Forslag til kvalitetsforbedringer fra patienter og fagpersoner i indsatsen for kronisk syge indeholder en række anbefalinger til den fremadrettede indsats for at forbedre patientforløbet for kronisk syge mennesker. Den er lavet for Sundhedsministeriet og er en opfølgning på rapporten Patientens perspektiv på kronisk sygdom, som et handlingsorienteret katalog.
Det skal sendes ud til i forbindelse med Sundhedsministeriets kronikerprogrammer og virke som inspiration og anbefaling til, hvad der er god praksis til behandling af kronisk syge patienter. Og som noget nyt kommer forslagene ikke kun fra eksperter og fagfolk, men også fra patienterne selv og deres dom er klar: Mennesker med kroniske sygdomme ønsker sundhedscentre, samvær, og oplyste læger.
Sundhedscentre som tovholdere
Inddragelsen af patienterne i idéfasen har resulteret i forslag til kvalitetsforbedringer, som adskiller sig fra de forslag, eksperter og fagpersoner er kommet med.
Af overraskende resultater fremhæver Lars Rasmussen
- Patienterne foreslår sundhedscentrene som tovholdere frem for de praktiserende læger, som har opgaven i dag. Det bygger på, at de har en større tillid og mere tiltro til sundhedscentrene. Sygeplejerskerne på sundhedscentrene har mere tid til den enkelte patient, og de er mere omsorgsfulde, hvilket skaber tryghed for patienten.
Et andet forslag fra patienterne er, at de selv skal have en kopi af deres epikrise, når de udskrives fra hospitalet, som de kan tage med til egen læge. Det skal løse det problem, at mange patienter oplever at tage forgæves til konsultationer ved egen læge efter udskrivning, fordi epikrisen kommer for sent.
Samvær skal hjælpes på vej
Der er bred enighed om, at holdundervisning er godt for patienter med kroniske sygdomme. Når holdundervisningen stopper, ender det dog ofte med at folk bliver spredt.
Patienterne foreslår derfor, ifølge Lars Rasmussen, at en sygeplejerske skal hjælpe med planlægge det første møde, hvor man kan samles igen.
- Sygeplejersken behøver ikke være til stede på dagen, men når det første møde er planlagt, bliver det nemmere at tage initiativ til at samles igen efterfølgende, fortæller han.
Oplyste læger
Mange patienter med kroniske sygdomme har ikke selv overskuddet til at opsøge hjælp. Patienterne foreslår derfor, at praktiserende læger bliver bedre til at informere om eksisterende tilbud fx hos sundhedscentre. Patienterne efterspørger endvidere, at lægen sætter sig ind i den enkeltes situation og opfordrer til ændringer, der er realistiske for den enkelte.
- Patienterne oplever, at information er kommunikeret på et medicinsk fagligt sprog, som kan være svært at forstå. Derfor foreslår patienterne, at de skal være med til at udforme det, så det bliver mere dagligdagsbaseret og derved lettere tilgængeligt, fortæller Lars Rasmussen.
Patienterne kommer til orde
Patientinddragelse er et fremadstormende begreb. Det blev understreget i regeringens sundhedsudspil, hvor der er afsat knap 300 millioner til øget inddragelse af patienter og pårørende. Den voksende inddragelse af patienten betyder, at patienten begynder at udfylde andre og flere roller end tidligere. Det ses for eksempel i dette projekt, hvor patienterne er kommet til orde og har givet deres bud på, hvad der skal til, for at anbefalingerne kan føres ud i praksis.
- Patienterne har ofte tidligere kun deltaget i første trin af et projekt, som er undersøgelsen. Næste trin er ideer til forbedringer. Her er det normalt eksperter og fagpersoner, der læser det, brugerne har sagt, og på baggrund af det kommer med forslag til løsninger, fortæller vores projektleder Lars Rasmussen.
I projektet er patienterne dog en del af idéfasen og kommer med ideer til løsning af de problemer, de selv har peget på. Sidste og højeste trin bliver at inddrage dem i implementeringen, hvor man fører ændringerne ud i praksis.
- Inden længe vil vi også se patienter blive inddraget i denne fase - de er faktisk selv inde på det med et af deres forslag. De understreger, at det vil være godt, hvis brugerne selv er med til at lave informationsmaterialet. Hvis den anbefaling gennemføres, vil det være en direkte inddragelse af patienter i implementeringen, understreger Lars Rasmussen.
Lars Rasmussen
Tlf.: 7841 4064 / 2018 1087
Mail: larras@rm.dk