Forbedringsvejlederuddannelsen
Forbedringsvejlederuddannelsen udbydes til medarbejdere og ledere i Region Midtjylland. Uddannelsen arrangeres af Region Midtjylland.
Uddannelsen arrangeres af Region Midtjylland i et fagligt samarbejde mellem Koncern Kvalitet, DEFACTUM, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Forbedringsvejlederuddannelsen tilbyder læring i systematisk kvalitetsforbedring med udgangspunkt i Model for Improvement (forbedringsmodellen). Herunder er der særligt fokus på konkret målsætning (how much, for whom, by when?), dataindsamling og monitorering (indikatorer og Statistisk Proces Kontrol), test og afprøvning (PDSA-cirklen), implementering og vejledning. I sammenhæng udgør disse metodiske tilgange en systematik i forbedringsarbejde og resultatopfyldelse.
Deltagerne gennemfører selv et forbedringsprojekt i egen organisation i løbet af de knap 12 mdr., uddannelsen strækker sig over. Projektet er essentielt for uddannelsen, da deltageren her kan afprøve forskellige metoder og redskaber. Derved opnår deltageren praktisk erfaring, inden denne efter endt uddannelse skal kunne lede og vejlede andre forbedringsprojekter.
René Buch Nielsen
Tlf. 2046 3242
Mail rennie@rm.dk