Mett Marri Lægsgaard, Anders Nørbæk og Emely Ek Blæhr
I forbindelse med Fremrykningspuljen er der afsat 19 mio. om året til at udvikle kvaliteten i indsatsen over for mennesker med svære psykiske lidelser. Puljen har fokus på at løfte kvaliteten i den kommunale sociale indsats ved at afprøve evidensbaserede metoder, der understøtter rehabiliterende indsatser, og derved borgernes recoveryproces. En af de afprøvede metoder er Social Færdighedstræning (SFT) i gruppe. Metoden er afprøvet i ni kommuner i tidsrummet 2014-2016. DEFACTUM har evalueret metodeafprøvningen af SFT og afrapporteret resultaterne i Gode erfaringer med metoderne Åben Dialog og Social Færdighedstræning i en afsluttende rapport, som præsenterer resultaterne vedrørende effekt, implementering og økonomi. Rapporten henvender sig til læsere, der ønsker dybdegående viden om projektet. Rapporten suppleres af to øvrige produkter: Et kort vidensdokument (indeholder korte beskrivelser af metodens indhold og mål-gruppe, samt af metodens effekt, implementering og økonomiske konsekvenser. Vidensdokumentet henvender sig primært til ledere og medarbejdere i kommuner, som overvejer at implementere metoden, og som har brug for et første hurtigt overblik) og en metode- og implementeringsguide (indeholder en beskrivelse af metoden, af implementeringens faser, trin og de relevante erfaringer fra metodeafprøvningen. Guiden henvender sig til aktører, som overvejer eller skal i gang med at implementere SFT).
Link til projektet bag publikationen
Download Evalueringsrapport SFT.pdf
Download Vidensdokument SFT 07 09 17.pdf
Download Metode-ogimplementeringsguide SFT 07 09 17.pdf
Gode erfaringer med metoderne Åben Dialog og Social Færdighedstræning