Bogens titel ’Elefanten i rummet’ refererer til den problematik, der handler om, at vi godt ved, hvad vi skal gøre, men vi gør det bare ikke! Vi kender ofte til ’best practice’, men af en eller anden grund bliver den ikke implementeret. Elefanten skal forstås som et symbol på denne problematik.
Bogen anlægger et spændende og inspirerende perspektiv og Sarah Fraser holder sig ikke tilbage fra at udfordre dig som læser eller at udfordre sig selv! Hun stiller sig i en åben og reflekterende position i forhold til egne teorier og metoder.
Flere steder i bogen henviser hun til teorier og begreber, som hun tidligere har beskrevet i bogen ’Fremskynde spredning af god praksis – en arbejdsbog’ fra 2007. For at opnå det fulde udbytte af ’Elefanten i rummet’ anbefaler vi, at du forinden har læst Sarah Frasers arbejdsbog.
Udgivelsesform | Bøger/antologier |
År | 2010 |
Udgiver | Center for Kvalitetsudvikling |
Længde | 105 sider |