Evaluering af Bedre Psykiatris familiebaserede børnegrupper

Bedre Psykiatri har udviklet og afprøvet indsatsen Familiebaserede Børnegrupper. Formålet er at forebygge mistrivsel og give børnene ekstra modstandskraft til at klare de udfordringer, som følger med at vokse op i en familie med psykisk sygdom. 

Indsatsen hjælper børn og forældre med at få et fælles sprog, samtaler om og forståelse for den psykiske sygdom og de svære følelser og bekymringer, det fører med sig. Ligesom det giver børnene værktøjer til at mestre eget liv.

DEFACTUM evaluerer indsatsen med fokus på fire områder: 1) Effekten for målgruppen, herunder særligt børnene. 2) Viden om målgruppen. 3) Indsatsens samspil med kommunerne og civilsamfundet. 4) Indsatsens økonomiske omkostninger.

Evalueringen besvarer følgende spørgsmål inden for hvert af de fire områder.

Effekten for målgruppen (børn, forældre og familier som helhed)

  • Hvilken effekt har indsatsen for målgruppen, herunder særligt fokus på hvilken effekt der ses hos børnene? 
  • Hvem opnår stor henholdsvis lille effekt, og hvorfor?

Viden om målgruppen

  • Hvem benytter tilbuddet og hvorfor? Hvem benytter ikke tilbuddet og hvorfor?
  • Hvem falder fra og hvorfor?

Indsatsens samspil med kommunerne og civilsamfundet 

  • Hvordan kan indsatsen bedst støtte samspillet med kommunale og civilsamfundsinitiativer på dette område?
  • Hvilken værdi tilfører indsatsen for kommuner og civilsamfund?

Indsatsens omkostninger

  • Hvilke udgifter er der forbundet med opstart og løbende drift af indsatsen?

På baggrund af de indsamlede data udarbejdes en afsluttende evalueringsrapport, der skal bidrage som grundlag for beslutninger om videreførelse af indsatsen.

Projektet og evalueringen er finansieret af Ole Kirks fond.

Link til ekstern projekthjemmeside

Projektstatus Aktiv
Afslutning 2026

Projektleder

Projektmedarbejdere