I satspuljeprojektet 'Type 2 diabetes i Midtklyngen. Styrket samarbejde og kvalitet på tværs af sektorer' indgår Viborg Kommune, Silkeborg Kommune og Skive Kommune, Almen praktiserende læger i de tre kommuner samt Hospitalsenheden Midt i Viborg. Som en del af flere igangsatte kvalitetsudviklingsinitiativer i satspuljeprojektet, skal denne projektindsats undersøge, hvordan antallet af borgere med type 2 diabetes, der deltager i kommunale sundhedstilbud, kan øges. Denne projektindsats varetages af DEFACTUM.
Projektindsatsen forløber i foråret 2021 og består af tre delmål:
- Kvalitetsudvikling på henvisningsproceduren til kommunale sundhedstilbud
- Undersøgelse af behovet for at kvalitetsudvikle de kommunale sundhedstilbud til borgere med type 2 diabetes
- Afprøvning af nye supplerende tilbud
DEFACTUMs rolle er at afdække projektindsatsens delmål ved brug af dataregistrering af henviste borgere, fokusgruppeinterview samt borgerinterviews. Resultaterne kvalificeres ved et afsluttende dialogmøde, hvor der udarbejdes forslag til prøvehandlinger for nye supplerende tilbud i de kommunale sundhedstilbud. DEFACTUMS rapportering af projektindsatsen indgår i det samlede arbejde under satspuljeprojektet.
Projektstatus | Afsluttet |
Afslutning | 2021 |