Brugeroplevelser og organisering af strukturel forebyggelse i Socialpsykiatrien

Forskningsprojekt 1: Forskning i brugeroplevelser ved interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien.

Forskningens mål er:
- at undersøge psykiatribrugeres udbytte af strukturel forebyggelse som tilbudt i interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien med henblik på at tilrette sundhedsfremmeaktiviteter i socialpsykiatrien og udbrede mest effektive og brugerstøttende metoder

Forskningsspørgsmål:
1. at undersøge hvordan livsstilsinterventionen Sundere liv i socialpsykiatrien sætter sig spor i brugernes handleplaner og sundhedsmål
2. at undersøge psykiatribrugeres barrierer, fordele og ambivalens ved livsstilsintervention
3. at undersøge i hvilket omfang de anvendte strategier i interventionsprojektet Sundere liv i socialpsykiatrien imødekommer brugernes behov
4. at pege på tiltag og kombinationer af strategier, som vil kunne imødekomme brugernes behov og optimere forebyggelse af livsstilsbetinget somatisk sygdom i socialpsykiatrien.


Forskningsprojekt 2: Forskning i organisationens betydning for livsstilsændring ved interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien

Forskningens mål er:
- at undersøge hvilken betydning lokale kontekster og organisatoriske forandringer i interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien har for ansatte såvel som psykiatribrugerne

Forskningsspørgsmål:
1. Hvilke organisatoriske strukturer under interventionen Sundere liv i socialpsykiatrien, fremmer og hæmmer et udvidet fokus på somatisk sundhed og livsstil?
2. Hvad er omfanget og karakteren af igangsatte forandringer under interventionen – politik, fysiske rammer, regler og aktiviteter?
3. Hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger er der for at arbejde med politikker, fysiske rammer, regler og aktiviteter om sundhed?


Forskningsprojekterne er finansieret af Det Obelske Familiefond til udførelse i perioden 1.10.2014 til 30.09.2016.
Projektleder: Seniorforsker Lucette Meillier og seniorforsker Viola Burau.
Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2016

Projektleder

Lucette Kirsten Meillier

Projektmedarbejdere