Evaluering af Bro for Dig

Projekt ”Bro for Dig” skal styrke og støtte STU-elevers overgang fra afsluttet uddannelse til livet efter endt uddannelse. Med brobygning som metode er det projektets mål at støtte de unge STU-elever i at blive frivillige og derigennem skal projektet bidrage til, at de unge oplever at blive en del af meningsfulde fællesskaber.

DEFACTUMs evaluering af indsatsen har følgende formål:

1) Evalueringen skal på systematisk vis inddrage ungeperspektivet og herigennem belyse de unges erfaringer, udvikling og forbedringsforslag i brobygningsforløbet til frivillighed.

2) Evalueringen skal via input fra indsatsens samarbejdspartnere bidrage med anbefalinger, der kan anvendes til at videreudvikle brobygningsindsatsen, til at styrke samarbejdet mellem de involverede aktører og som beslutningsgrundlag for den videre forankring af brobygningsindsatsen.

Evalueringen tilrettelægges som en udviklingsevaluering med anvendelse af kvalitative metoder, hvor det er målet, at evalueringens resultater løbende kan anvendes i projektledelsens og samarbejdspartnernes læringsproces.

Projektet og evalueringen er finansieret af Det Obelske Familiefond.

Projektstatus Aktiv
Afslutning 2027

Projektleder