Det kvalitative forskningsprojekt handler om oplevet travlhed på fødegangene, og har til formål:
• At undersøge sundhedsfagligt personales oplevelse af travlhed på fødegangen, og hvilken betydning travlhed har for deres faglige identitet, tværfagligt samarbejder samt kvaliteten af sundhedsydelser.
• At undersøge om – og i så fald hvordan –nye forældre oplever personalets travlhed, og hvilken betydning det har for deres oplevelse af sikkerhed, involvering og tilfredshed.
Undersøgelsen udføres som to måneders feltarbejde på fødeafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers samt via dybdegående interviews med personale og nye forældre.
Organisering
Projektet ledes af DEFACTUM, og er en del af et allerede etableret forskningssamarbejde mellem DEFACTUM og afdelingerne for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers.
Finansiering
Projektet er finansieret af Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.
Tidsperiode
Marts 2024 – februar 2025
Projektstatus | Aktiv |
Afslutning | 2025 |