Evaluering af MOVE på sikrede og særligt sikrede afdelinger

Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) i Region Midtjylland ønsker at styrke deres indsats for unge mellem 12 og 18 år, som anvender rusmidler. Mere specifikt vil de, i et etårigt projekt støttet af midler fra Region Midtjyllands Forsknings- og Udviklingspulje på socialområdet, implementere MOVE rusmiddelsbehandling for 15-25 unge på de sikrede og særligt sikrede afdelinger Grenen-Dalstrup og Koglen.

MOVE er en særlig metode inden for rusmiddelbehandling, som anbefales af Socialstyrelsen til unge med rusmiddelproblematikker. MOVE består af et samtaleforløb samt opfølgende behandling baseret på kognitiv adfærdsterapi og Den Motiverende Samtale. Tidligere evalueringer viser gode resultater af MOVE, men der mangler viden om effekten af MOVE på sikrede institutioner og særligt sikrede afdelinger. Derfor følges og evalueres indsatsen af DEFACTUM, som har fokus på om den gennemføres som intenderet, og om man opnår den ønskede effekt på de unges rusmiddelforbrug, trivsel og målopnåelse. Evalueringen opsamles i en kort rapport som deles med Danmarks øvrige sikrede institutioner og i Temagruppen for Sikrede institutioner på tværs af regionerne.

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2024

Projektleder

Projektmedarbejdere