Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe) ønsker at
oprette selvhjælpsgrupper, der skal bekæmpe ensomhed.
Selvhjælpsgrupper er fællesskaber for mennesker, som mødes for at bearbejde en livsudfordring eller livskrise, de er fælles om. Det er ikke terapi eller behandling, men et ligeværdigt og medmenneskeligt møde, hvor deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer og for at sætte ord på tanker og følelser samt mulighed for at lytte til og lære af de andre deltagere.
FriSe vil udvikle et koncept for et afgrænset gruppeforløb på 8-10 mødegange, der på et fagligt og systematisk grundlag kan støtte ensomme til at hjælpe sig selv og andre. Efter afprøvning i projektperioden skal konceptet og selvhjælpsgrupper udbredes til flere frivilligcentre og selvhjælpsforeninger.
I den samlede projektperiode fra 2023-2025 gennemfører DEFACTUM en udviklingsevaluering, der har fokus på tre områder:
- Deltagernes udbytte: Udbyttet af at deltage i en selvhjælpsgruppe målt ved udvikling i trivsel, mental sundhed og ensomhed.
- Virksomme mekanismer: Evalueringen afdækker, hvad der er særligt virksomt ved selvhjælpsgrupperne, hvem det virker for og hvorfor. Den viden kvalificeres af et panel af videnspersoner
- Forankring: Via systematisk indsamling af data udarbejdes en trin-for-trin guide, der understøtter videreudviklingen af konceptet og den senere forankring af selvhjælpsgrupper.
Projektstatus | Aktiv |
Afslutning | 2025 |