Evaluering af initiativer til mere kvalitet og større sammenhæng i indsatsen for mennesker med epilepsi
På Finansloven 2019 blev der afsat midler til sikring af mere kvalitet og større sammenhæng i indsatsen for mennesker med epilepsi. Sundhedsstyrelsen har bedt DEFACTUM forestå en statusevaluering af initiativerne.
Evalueringens formål er at undersøge og vurdere, hvorvidt initiativerne opfylder de definerede formål, og om initiativerne samlet har potentiale til at understøtte udvikling af epilepsiområdet i forhold til de udfordringer, der blev identificeret i Sundhedsstyrelsens ’Eftersyn af indsatsen til mennesker med epilepsi’ fra 2018.
Evalueringen, der afsluttes i 2023, baserer sig på materiale fra initiativerne og interview. Dataindsamlingen er tilpasset initiativernes konkrete udmøntning med henblik på beskrivelse af foreløbig status, resultater, erfaringer og læringspunkter. Evalueringens resultater kvalificeres på et tværgående vurderingsmøde med udvalgte videnspersoner.
Projektets publikationer
Projektstatus | Afsluttet |
Afslutning | 2023 |