Hvidbog om rehabilitering

Med en bevilling fra VELUX FONDEN har DEFACTUM i samarbejde med REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, stået for udarbejdelsen af den nye hvidbog om rehabilitering. Arbejdet er nu afsluttet.

Hvidbogen er udgivet af Rehabiliteringsforum Danmark og udkom den 30. marts 2022. Hvidbog om rehabilitering henvender sig til alle med interesse for praksis, forskning, udvikling, uddannelse og ledelse i rehabilitering.

Hvidbogen søger at skabe konsensus om begrebet og belyse udfordringer i dansk rehabilitering. Arbejdet er udført af en tværgående ekspertgruppe med repræsentanter fra beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområderne samt personer og pårørende med erfaring fra rehabilitering. Den tværgående ekspertgruppe har arbejdet med centrale temaer, udfordringer og dilemmaer, der berører både praksis, udvikling og forskning.

Med hvidbogen blev der præsenteret en definition af rehabilitering, der er enighed om i Danmark. Desuden blev der præsenteret fem anbefalinger, som er afgørende for at løfte rehabiliteringsområdet.

Læs mere om eller bestil hvidbogen via nedenstående link.

Link til ekstern projekthjemmeside

Projektstatus Afsluttet

Projektleder

Projektmedarbejdere