Integration med den nationale infrastruktur

Formål

DEFACTUM deltager i samarbejde med Vejle Kommune i et infrastrukturafprøvningsprojekt ledet af MedCom, hvis formål det er at dele patient-rapporterede data på tværs af sektorer gennem den nationale IT-infrastruktur.

Dette vil gøre det muligt at dele kommunale data fra MoEva-platformen med Afdelingen for Hjertesygdomme på Sygehus Lillebælt samt give borgeren indblik i, hvilke data der er registreret, og hvordan de benyttes gennem Sundhed.dk.

Struktur

Som systemansvarlige for MoEva platformen, består opgaven i at integrere en delmængde af Vejle Kommunes PRO data for hjerterehabilitering med den nationale infrastruktur.

Vejle Kommune registrerer via systemet løbende, hvilke forløb borgeren har givet samtykke til deling af data. På baggrund af dette, transformerer systemet komplette datasæt til det mere håndterbare JSON format, hvorefter det via en række egenudviklede skabeloner omdannes til CDA, den internationale standard for kliniske dokumenter, specificeret af HL7 International og modificeret til dansk kontekst af MedCom. 

Herefter sendes systemet de korrekt formaterede dokumenter gennem Sundhedsdatanettet til den nationale infrastruktur og bliver således tilgængelig for relevante medarbejdere i Sygehus Lillebælt samt borgeren gennem Sundhed.dk.

Sikkerhed

Integrationen med den nationale IT-infrastruktur er sikret gennem tilkobling til Sundhedsdatanettet, således at al kommunikation mellem MoEva og infrastrukturen foregår via sikrede forbindelser.

Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2023

Projektleder