Kortlægning – indsatser mod selvskade og spiseforstyrrelser

Unge med selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelser er ramt af en alvorlig psykisk lidelse. Samtidig er der efter alt at dømme tale om et stigende problem. Undersøgelser peger på, at der er behov for flere og bedre tilbud med forebyggende og tidlige indsatser, så de unges mistrivsel bliver identificeret tidligere, og så de bliver tilbudt passende hjælp og støtte. Der er brug for særligt fokus på unge med risikoadfærd samt lettere og moderate problematikker. Metodecentret og DEFACTUM gennemfører således en kortlægning på dette område for Socialstyrelsen. Undersøgelsen skal (1) klargøre forståelsen af målgrupperne; (2) udpege de mest lovende indsatser i Danmark og Norden på området; (3) identificere virksomme mekanismer, fagligt grundlag og centrale implementeringsvilkår for indsatserne, således, at det (4) bliver muligt for Socialstyrelsen at kvalificere indsatserne efterfølgende samt vurdere deres potentiale og efterspørgsel, så de efterfølgende potentielt kan udbrede dem til yderligere kommuner i Danmark.
Projektstatus Afsluttet
Afslutning 2019
Samarbejdspartnere Metodecentret
Finansiering Konsortie bestående af Metodecentret og DEFACTUM, Kvalitetsudvikling

Projektleder