Social Prescribing

Projektet afprøver en dansk model for sociale henvisninger (social prescribing), hvor almen praksis fungerer som indgang til ikke-medicinske tilbud i civilsamfund og lokalsamfund. Formålet er at styrke trivsel blandt borgere med komplekse sociale og mentale udfordringer, reducere unødvendigt forbrug af sundhedsydelser og bidrage til mere sammenhængende og forebyggende indsatser på tværs af sektorer.

DEFACTUM har ansvar for den kvantitative effektevaluering og den sundhedsøkonomiske evaluering. Evalueringen undersøger indsatsens betydning for trivsel, sundhedsforbrug og omkostningseffektivitet ved brug af registerdata, spørgeskemadata og micro-costing.

Projektet gennemføres i Norddjurs Kommune i perioden 2026–2028. Evalueringen er finansieret af Region Midtjylland. Ansvarlige for forskningen er Anne Friis Bo og Bettina Wulff Risør.

Projektstatus Aktiv
Afslutning 2028

Projektleder

Projektmedarbejdere