Personcentreret Hjerterehabilitering - Forbedring af mental trivsel hos hjertepatienter og deres pårørende

Flere og flere danskere lever med hjertesygdom. Hjerterehabilitering er en vigtig del af behandlingen og har dokumenteret effekt på funktionsevne og livskvalitet. Mange oplever samtidig mentale reaktioner som bekymring, uro eller nedtrykthed i forbindelse med hjertesygdom. Hvis der ikke tages hånd om disse reaktioner, kan de udvikle sig til angst og depression. En kortlægning af dansk hjerterehabiliteringspraksis viser, at der er store forskelle i, hvordan tilbuddene er organiseret, og hvilke indsatser der tilbydes for at understøtte mentale reaktioner. Formålet med projektet er at styrke den mentale trivsel hos hjertepatienter og deres pårørende gennem en mere systematisk og ensartet indsats i hjerterehabilitering.


Projektet består af fire arbejdspakker: 

1. Udviklingsstudie, der har til formål at samskabe en psykosocial add-in intervention til borgere med hjertesygdom og deres pårørende i samarbejde med tre samarbejdskommuner 


2. Feasibility studie, der har til formål at afprøve interventionen i de tre samarbejdskommuner og vurdere acceptabilitet, fidelity og feasibility 


3. Effektevaluering, der har til formål at evaluere interventionen i seks centre 


4. Implementeringsstudie, der har til formål at udvikle en strategi for implementering og opskalering af interventionen 


Projektet er et 4-årigt samarbejde mellem DEFACTUM, Aarhus Universitet, samt kommunerne Ringkøbing-Skjern, Aarhus og Skanderborg. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsmidler og Folkesundhed i Midten. 

Projektstatus Aktiv
Afslutning 2029
Samarbejdspartnere Aarhus Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Skanderborg Kommune