Helbredsrelateret egenomsorg blandt særlige risikogrupper under coronaudbruddet – et kombineret spørgeskema- og interviewstudie

Formål

Formålet er, med afsæt i allerede eksisterende database med spørgeskemabesvarelser (MoEva 2.0), at undersøge sammenhænge mellem helbredsrelateret egenomsorg og sundhedsrelateret adfærd, oplevede handlemuligheder og reaktioner blandt særlige risikogrupper under coronaudbruddet.

Dette gøres med henblik på at afbøde de potentielle kort- og langsigtede negative effekter, krisen har medført for denne gruppe, samt skabe viden, der kan supplere det sundhedspædagogiske arbejde i kommunale sundhedstilbud i forbindelse med genåbning af samfundet. 

Baggrund

Den alvorlige og akutte coronavirus (SARS-CoV-2) resulterende i sygdommen COVID-19 har udviklet sig til en pandemi, der har krævet, at mennesker overalt i verden har skullet lytte til og forstå hurtigt skiftende information om folkesundhed. Derudover har det stillet krav til den enkelte om umiddelbart at være i stand til at træffe foranstaltninger med henblik på at minimere egen risiko for og spredning af sygdommen.

Ældre voksne samt personer med kronisk sygdom eller anden sundhedsmæssig risikotilstand, fx stress eller overvægt, er i størst risiko for alvorlig infektion og død på grund af COVID-19. De faktorer, der gør enkeltpersoner mere sårbare i forhold til coronavirus (høj alder, kronisk sygdom), er også forbundet med lavere grad af viden om egen sundhed, manglende færdigheder og ikke mindst tiltro til egne evner til at håndtere sundhedsudfordringer. Disse tre områder, viden, færdigheder og tiltro, benævnes ofte samlet som helbredsrelateret egenomsorg (engelsk: patient activation). Helbredsrelateret egenomsorg har i flere studier vist sig som en stærk psykosocial determinant for sundhed. Samtidig har det vist sig at forklare en række sundhedsmæssige forskelle, som tidligere er blevet forklaret med alder og socioøkonomisk status.

Under en sundhedskrise, som coronavirus har medført, hvor forståelse og tolkning af kritiske og skiftende information om folkesundhed og efterfølgende anbefalinger er afgørende, kan mange sårbare befolkningsgrupper marginaliseres yderligere grundet utilstrækkelig helbredsrelateret egenomsorg. Dette kan have betydelige menneskelige konsekvenser for den enkelte, og det kan yderligere være forbundet med risici for lokalsamfundet.

Forskningsspørgsmål

1. Hvilken betydning har niveauet af helbredsrelateret egenomsorg målt på spørgeskemaet the Patient Activation Measure (PAM) forud for coronaudbruddet:

• bekymringer relateret til coronavirus
• håndtering af information fra sundhedsmyndigheder og diverse nyheds- og sociale medier
• efterlevelse af anbefalinger fra sundhedsmyndigheder
• trivsel

2. Hvordan opleves coronaudbruddet hos borgere, der tilhører en særlig risikogruppe, og hvilke tanker, bekymringer og overvejelser gør de sig om genåbningen af det danske samfund?