Konsulent til DEFACTUM, Aarhus
Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest udsatte grupper – og har du lyst til at prøve kræfter med analyse-, evaluerings- og procesopgaver samt udformning af tilbud og fonds- og puljeansøgninger?
Så er du den nye kollega, vi søger til DEFACTUM i Region Midtjylland, hvor vi arbejder med forskning og udvikling på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Vi løser opgaver for Region Midtjylland, øvrige regioner, kommuner, civilsamfundsorganisationer, fonde og statslige aktører.
Til kontoret Kvalitetsudvikling søger vi en engageret kollega, som har interesse for vores arbejdsfelts kompleksitet, styrker og udfordringer, og som samtidig har blik for områdets udviklingspotentiale. Vi løser mange forskellige typer konsulentopgaver og arbejder blandt andet med evaluering, implementering, analyse, procesfacilitering og undervisning.
Kvalifikationer
Vi søger en kollega, som:
- er dygtig til kvantitativ og i særlig grad kvalitativ metode
- har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- har mod på – og gerne erfaring med fundraising og tilbudsskrivning
- via opgaveløsningen plejer og udvider sit netværk og ad den vej skaber nye opgaver
- er en dygtig projektleder, der formår at skabe stærke samarbejdsrelationer
- har en kandidatuddannelse med samfundsfaglig baggrund. F.eks. cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.soc., cand.psych., cand.scient.san.publ., cand.scient.anth. el.lign.