Koncern Kvalitet mangler en AC-medarbejder - er det dig?

Har du lyst til at arbejde med ledelsesbetjening og tværgående sekretariats- og koordineringsopgaver i en mangfoldig stabs-, forsknings- og udviklingsorganisation? Så er et job som AC-sekretariatsmedarbejder i Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, måske noget for dig.

Vi søger en ny sekretariatsmedarbejder til varetagelse af tværgående sekretariatsopgaver i Koncern Kvalitet, herunder DEFACTUM. I Koncern Kvalitet løser vi mange forskellige opgaver, og vi har stor opmærksomhed på sammenhængskraft og udnyttelse af de muligheder, vores forskellighed giver. Vores sekretariatsmedarbejder er afgørende for, at vi lykkes med det. 

Jobbet indeholder bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Ledelsesmødebetjening for Koncern Kvalitet og DEFACTUM
  • Sekretær for samarbejdsudvalget 
  • Udarbejdelse af strategier og politikker for Koncern Kvalitet og DEFACTUM samt støtte til implementering og opfølgning på disse
  • Sekretær for DEFACTUMs faglige strategiske råd
  • Ad-hoc opgaver for Koncern Kvalitets ledelse, herunder direktøren
  • Tilrettelæggelse af faglige arrangementer, herunder Koncern Kvalitets årlige fælles faglige dag
  • Ledelsesunderstøttelse af ledelsen i kontoret Forskning i Folkesundhed, hvilket bl.a. indeholder
    • Opfølgning på ledelsesmøder i Koncern Kvalitet og DEFACTUM
    • Ad hoc opgaver

Læs hele stillingsopslaget og send os din ansøgning.