Forarbejde til kvalitetsmonitorering af kommunal rehabilitering

Tina Veje Andersen; Marie Louise Overgaard Svendsen; Klaus Nordentoft Lemvigh; Hanne Søndergaard

Der er en stigende forventning til og ønske om, at kommunerne kan understøtte kvalitet og sammenhæng i borgernes samlede forløb i sundhedsvæsenet gennem systematisk indsamling af sundhedsdata. KL har derfor iværksat dette projekt i regi af den nationale bestyrelse for data på sundheds- og ældreområdet i Sundhedsdatastyrelsen som led i at afdække, hvordan kommunerne kan arbejde med kvalitetsudvikling på rehabiliteringsområdet. 

DEFACTUM har gennemført projektet som eksterne konsulenter for KL og afrapporteret projektet i nedenstående to rapporter og en bilagsrapport:

  • En faglig rapport, som blandt andet beskriver anbefalinger fra en faglig følgegruppe til det videre arbejde med etablering af kvalitetsmonitorering
  • En metodisk rapport som beskriver de anvendte metoder og opmærksomhedspunkter for den videre proces
  • Fælles billagsrapport til den faglige og metodiske rapport

Der blev etableret en faglig følgegruppe som en del af projektet med repræsentation fra blandt andet den kommunale praksis, danske patienter, sygehus og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). 

Den faglige rapport beskriver den faglige følgegruppes anbefalinger til det faglige indhold i en fremtidig kvalitetsmonitorering af kommunal rehabilitering. Herudover beskriver rapporten forskellige modeller for dataindsamling ved kvalitetsmonitorering, og KL's arbejde med en teknisk løsning (gateway) for systematisk indsamling og deling af relevante kommunale data på sundheds- og ældreområdet.

Den metodiske rapport beskriver projektets organisering, den forskningsbaserede metodemodel til udvikling af kvalitetsindikatorer samt de konkrete metoder projektet, herunder konsensusgruppe metoden RAND/UCLA.

Link til projektet bag publikationen

Download Rapport_2021_Forarbejde til kvalitetsmonitorering af kommunal rehabilitering.pdf

Download Metoderapport_2021_Forarbejde til kvalitetsmonitorering af kommunal rehabilitering.pdf

Link til artikel i International Journal for Quality in Health Care

Udgivelsesform Rapporter
År 2021
Udgiver DEFACTUM
Længde 40 + 36 sider