Stress på tværs af livet - Temaanalyse fra forskningsprojektet "En helhedsorienteret analyse af årsagerne til stress som baggrund for en styrket indsats mod stress"

Finn Breinholt Larsen; Jes Bak Sørensen

Indledning

Alle mennesker kan opleve stress uanset alder, men der er en tilbøjelighed til at fokusere på forskellige forklaringer på stress, når vi taler om unge, midaldrende og ældre.

Der har i de senere år været stigende opmærksomhed på stress blandt unge. Der har bl.a. været talt meget om betydningen af det øgede præstationspres, som mange unge oplever, samt om hvad brugen af smartphones og sociale medier betyder for de unges mentale trivsel.

Der er også stor interesse for stress blandt mennesker "midt i livet". Her forbindes stress ofte med arbejde eller med de udfordringer, som ligger i at balancere mellem familielivets og arbejdslivets krav.

Ældre oplever også stress, selv om det ikke har påkaldt sig samme opmærksomhed. Hos ældre forbindes stress ofte med sygdom hos personen selv, belastninger ved at passe en syg ægtefælle, ægtefællens død eller stigende udfordringer med at kunne klare sig selv.

I denne temaanalyse undersøger vi forekomsten af stress på tværs af alder. Formålet er at undersøge forskelle i stressniveau mellem aldersgrupperne.

Temaanalysen er en del af forskningsprojektet "En helhedsorienteret analyse af årsagerne til stress som baggrund for en styrket indsats mod stress", der er finansieret af Velliv Foreningen.

Link til projektet bag publikationen

Download Temaanalyse_Stress på tværs af livet_Endelig udgave.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2021
Udgiver DEFACTUM