Interventioner til borgere med kronisk komplekse smerter

Gitte Valentin, forsker, DEFACTUM, Region Midtjylland Sigrid Sjøl, forskningsassistent, DEFACTUM, Region Midtjylland Henrik Bjarke Vægter, Forskningsenhed for Anæstesiologi, Odense Universitetshospital Claus Løvschall, seniorprojektleder, DEFACTUM, Region Midtjylland

Dette projekt omhandler borgere med non-maligne kronisk komplekse smerter, behandlet på en tværfaglig smerteklinik i Region Midtjylland. Formålet med projektet er at indhente viden om årsager til øget aktivitet i forhold til brug af specialiseret smertebehandling samt ændringer i forbrug af blandt andet sundhedsydelser og patientrapporterede outcomes efter specialiseret smertebehandling. Dette gøres blandt andet for at bidrage til en passende sammenhæng mel-lem de indsatser, der gives, og ressourceforbruget på de tre tværfaglige smerteklinikker i Region Midtjylland: Smerte- og Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital, Smertekli-nik Silkeborg ved Hospitalsenhed Midt og Allévia Tværfagligt Smertecenter ved Privathospitalet Mølholm. Arbejdet er forankret i Region Midtjyllands Klinikforum.

Smertebehandlingen på de tværfaglige smerteklinikker er afdækket via registerdata fra BI-potalen og Landspatientregisteret, selvrapporterede spørgeskemadata fra patienter via Pain-Data-databasen samt interview med relevante aktører på de tre smerteklinikker i Region Midtjylland.

Analyserne viser, at der over en årrække har været en stigning i antallet af kontakter blandt patienter med diagnosen komplekse langvarige eller kroniske non-maligne smerter i Region Midtjylland. Antallet af kontakter har dog ligget stabilt med et lille fald i perioden 2018-2021. Sammenholdt med de andre regioner har Region Midtjylland flest forløb på en smerteklinik pr. indbygger. Hovedparten af patienterne i Region Midtjylland behandles på den private smerte-klinik Allévia, og den højere behandlingsaktivitet i Region Midtjylland er således primært drevet af den høje aktivitet på Allévia.

Download Rapport. Interventioner til borgere med kronisk komplekse smerter.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2023
Udgiver DEFACTUM, Region Midtjylland
ISBN/ISSN 978-87-93657-38-0
Længde 52 sider