Danske kræftpatienter oplever ofte senfølger, der udfordrer både hverdags- og arbejdsliv, men de tilbydes kun begrænset professionel støtte. Dette projekt har til formål at udvikle og forbedre rehabiliteringsforløb for patienter behandlet for tarm-, blære-, underlivs- og prostatakræft. Med et kvalitativt design baseret på interviews med patienter og fagprofessionelle undersøger projektet udfordringer og muligheder i forhold til deltagelse i hverdagslivet, tilbagevenden til arbejdslivet samt navigation i regionale og kommunale sundhedstilbud og jobcentre. Projektet gennemføres i samarbejde med senfølgeklinikkerne i Aarhus, Køge og Aalborg, er støttet af Kræftens Bekæmpelse og afsluttes i 2026.
Projektstatus | Aktiv |
Afslutning | 2026 |