Severin - Nationalt forskningsnetværk i rehabilitering

Nationalt forskningsnetværk i rehabilitering- SEVERIN

Under Rehabiliteringsforum Danmark samler Netværket for Forskning i Rehabilitering - SEVERIN forskere og forskningsinteresserede inden for social, sundhed, beskæftigelse og uddannelse beskæftiget i kommuner, regioner, staten, private institutioner og organisationer. Netværket blev etableret i 2012.

Formål 

Netværkets overordnede formål er at stimulere til ny forskning og tværgående forskningssamarbejder inden for rehabiliteringsområdet. Formålet er desuden at arbejde for den biopsykosociale tilgang til funktionsevne og rehabilitering. Endvidere arbejder netværket for at promovere og styrke en anvendelsesorienteret rehabiliteringsforskning inden for alle velfærdsområder  

Aktiviteter

Netværket afholder to årlige heldagsmøder, som tilrettelægges for at sikre størst mulig aktivitet og udbytte for deltagerne. Ved årets afslutning fastlægges eller justeres en plan for det kommende års aktiviteter. Planen kan strække sig over flere år og kan justeres løbende. 

Forskningsnetværket vil i 2025-2027 have fokus på forskning i komplekse interventioner og implementering. 

Fokusområder

Netværket arbejder med følgende fire hovedområder:

Intern formidling af ny viden. Der introduceres viden fra igangværende national eller international forskning, herunder ny litteratur, bøger, artikler og tidsskrifter. Hensigten er at formidle og bibringe deltagerne opdateret viden, der lægger op til fælles drøftelser med henblik på inspiration, vidensdeling og refleksion. 

Videnudveksling og refleksion. Det er hensigten at deltagere drøfter muligheder og udfordringer f.eks. mellem politik og implementering, teoretisk og praktisk viden samt metodologiske spørgsmål i forskningen. 

Identifikation af videnshuller og behov for forskningstiltag inden for disse. Hensigten er at skabe overblik med henblik på strategiske overvejelser om forskning og udvikling på disse områder

Drøftelse af nye initiativer i form af aktiviteter, projekter og mulige samarbejds- og finansieringsmuligheder. Hensigten er at udvikle synergi i det interdisciplinære samarbejde dvs. i og mellem forskningsinstitutioner og individer, samt evt. ift. fælles ansøgninger og forskningssamarbejde.

Praktiske forholdNationalt Videncenter for Rehabilitering og Palliation – REHPA i Nyborg, lægger lokaler til og Rehabiliteringsforum Danmark afholder udgifter til forplejning.

Koordinationsgruppe:  

Forperson: Professor Claus Vinther Nielsen, læge, Institut for Folkesundhed, AU, Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, RH Gødstrup og DEFACTUM, Region Midtjylland

Øvrige medlemmer:

Professor Ingrid Poulsen, sygeplejerske, Amager and Hvidovre Hospital & Roskilde University, Department for People and Technology. 

Professor Karen la Cour, ergoterapeut, Brugerperspektiver og Borgernære Indsatser, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.

Lektor Jette Thuesen, ergoterapeut, REHPA, Region Syddanmark og SDU

Lektor og programleder Pernille Pedersen, sygeplejerske, DEFACTUM, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, AU.

Ved spørgsmål kontakt forperson: 

Claus Vinther Nielsen, claus.vinther@rm.dk, tlf. 2223 9488

Projektstatus Afsluttet

Projektleder

Projektmedarbejdere