Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning (SPR) er et forskningsprogram i samarbejde mellem:

• Ringkøbing-Skjern Kommune
• Aarhus Kommune
• Region Midtjylland
• VIA University College
• Aarhus Universitet
• MarselisborgCentret.

Forskningsprogrammet hører til under Human First's koordinationsudvalg for Mennesker med Behov for Rehabilitering men med egen driftsorganisation.

De deltagende parter bidrager med en basisbevilling over en femårig periode fra 2023-2027.

DEFACTUM varetager projektledelse, økonomi og sekretariatsfunktion. 

I august 2018 blev CePR formelt etableret med en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Institut for Folkesundhed, AU og VIA. CePR var geografisk placeret på MarselisborgCentret, Aarhus. CePR blev etableret med en bestyrelse, en styregruppe og en referencegruppe. Forud for den officielle etablering i 2018 lå flere års arbejde med at konkretisere idéen om etablering af centeret, etablere samarbejde med de involverede partnere, sikre finansieringsgrundlag m.m. Det var et arbejde, der blev initieret af MarselisborgCentrets bestyrelse i 2014 og løbende intensiveret.

I 2018 blev der valgt tre fokusområder: Hjerterehabilitering, Rygrehabilitering og Uderehabilitering. På bestyrelsesmøde i CePR i juni 2019 blev Kræftrehabilitering tilføjet som det fjerde fokusområde med virkning fra januar 2020. Med udgangspunkt i udarbejdelsen af en midtvejsevaluering, drøftelse på hhv. bestyrelsesmøde, styregruppemøder og billaterale møder med de enkelte partere i CePR blev der primo 2021 valgt, at CePR i det fremadrettede arbejde skulle have fokus på Lighed i Sundhed samt Sammenhæng mellem Sundhed og Beskæftigelse.

I januar 2023 skiftede CePR navn til Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning. Formålet med forskningsprogrammet er det samme, men vi har nu en anden organisering end tidligere. Det betyder helt konkret, at fremfor at være administreret af en bestyrelse, styregruppe og referencegruppe er SPR nu organiseret under Human First som en selvstændig driftsorganisation.

Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning skal understøtte forskning og udviklingen af evidensbaserede rehabiliteringsindsatser i praksis.

Det gør vi ved at anvende en praksisnær forskningstilgang, som adskiller sig fra mere traditionel sundhedsvidenskabelig forskning ved at bygge bro mellem praksisbaseret viden, der er kontekstspecifik, erfaringsbaseret viden, og forskningsbaseret viden, der er generaliseret viden, løsrevet fra den konkrete kontekst.

Forskningen skal derfor i langt højere grad udvikles og forhandles mellem forskere og praktikere/brugere, skal understøtte læringsprocesser og kvalitetsudvikling i praksis, og der skal være en stor grad af fokus på anvendelse og implementering af forskningens resultater. Erfaringen viser nemlig, at generering af forskningsresultater ikke nødvendigvis medfører implementering af evidensbaseret viden i daglig praksis.

Vi har i centret fokus på implementering af forskningsresultater ud fra PARiHS modellen (Promoting Action on Research Implementation in Health Services). Modellen beskriver, hvordan de konkrete omgivelser, den eksisterende evidens og facilitering af implementeringsprocessen skal medtænkes i forskningsprocessen for, at resultaterne kan implementeres i praksis.

Projekterne skal fokusere på, hvordan rehabiliteringen påvirker borgeren. Det er derfor helt centralt i SPR, at der tages udgangspunkt i borgerens perspektiv.

Data vil typisk være patientrapporterede oplysninger, funktionstests, registerbaserede oplysninger, interviews og observationer, der alle relaterer sig til borgerens hverdagsliv.

Den internationale forståelsesramme for funktionsevne: "International Classification of Functioning, Disability and Health" (ICF) er en naturlig referenceramme for SPR's arbejde.

ICF udgør et udgangspunkt, hvor den enkelte borgers funktionsevne opstår i samspillet med omgivelserne.

Relevant rehabiliteringsforskning skal relateres til de udfordringer og behov, som slutbrugerne af rehabilitering har. Med slutbrugerne menes borgere, pårørende samt fagprofessionelle.

Det er derfor vigtigt, at slutbrugerne involveres i hele forskningsprocessen. Denne tilgang kaldes “Patient and Public Involvement” (PPI) og engagerer systematisk og evidensbaseret slutbrugerne og medvirker til åbenhed og medbestemmelse.

Involvering af borgeren i forskningsprocessen sikrer, at SPR og kommunens arbejde understøtter et sundhedsvæsen på borgerens præmisser.

I Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning (SPR) vil vi udvikle, anvende og formidle viden ud fra evidensbaserede metoder i rehabiliteringsarbejdet.

For at borgeren opnår målet om bedst mulig funktionsevne, skal de rigtige aktiviteter sættes i gang i rehabiliteringsforløbet. 

Vores mission i SPR er at medvirke til:

• at levere et vidensbaseret grundlag for udøvelse af kerneydelser i rehabilitering på tværs af fag og sektorer
  • systematisk afprøvning og evaluering af rehabiliteringsindsatser
  • at udbrede og implementere viden
  • at kvalificere forskning og udvikling i rehabilitering
  • undervisning, vejledning og projektsamarbejde i rehabilitering på AU’s og VIA's uddannelser

Det vil vi gøre gennem forskning, udvikling og uddannelse.

Højt vidensniveau og involvering

SPR skal således højne vidensniveauet, forskningsindsatsen og forskningskulturen i rehabilitering blandt SPR's parter.

Vi involverer desuden borgere, kommuner, regioner, almen praksis og uddannelsesinstitutioner i planlægningen, udførelsen og analysen af vores projekter. 

Vi prioriterer at udvide samarbejdet med andre aktører nationalt og internationalt, herunder andre kommuner i den midtjyske region.

Det overordnede succeskriterium er, at Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning (SPR) bidrager til, at borgerne modtager den bedste indsats baseret på evidensbaseret viden, borgernes præferencer og praksiserfaring.

Der er defineret følgende specifikke succeskriterier:

1. At der er en gensidig udveksling af praksiserfaringer, viden og forskningsresultater mellem praksis, forskning og uddannelse
2. At det politiske og strategiske niveau kontinuerligt engageres i værdien af forskning og får viden om forskningsprocesserne
3. At de økonomiske forudsætninger for SPR er tilstede
4. At der er etableret formelle samarbejdsrelationer mellem praksis, forskning og uddannelse på de prioriterede borgerforløb. I de prioriterede borgerforløb har samarbejdet medført:
   1. At forskerne, praktikerne og underviserne er integrerede i hinandens organisationer
   2. At der pågår en systematisk kompetenceudvikling med henblik på at øge viden om forskningsmetoder og fortolkning af forskningsresultater
   3. At der systematisk defineres forskningsspørgsmål med udgangspunkt i praksis
   4. At projekter er tværfaglige, tværsektorielle og tværvidenskabelige, samt involverer borgere, praktikere, ledere, studerende og forskere
   5. At der systematisk indsamles data og sikres mulighed for udveksling heraf i prioriterede borgerforløb, så der skabes læring i praksis
   6. At viden implementeres
5. At SPR's placering og sammenhæng i det nære sundhedsvæsen er synlig
6. At samarbejdet er udvidet med flere kommunale partere i Region Midtjylland

Hjerterehabilitering - fra hospital til kommunal regi

Projektet undersøger sammenhængen mellem to forskellige patientuddannelser og gennemførsel af hjerterehabilitering. Resultaterne skal bidrage til videreudvikling og forbedring af hjerterehabilitering.

Samarbejdspartnerne: 10 kommuner i Region Midtjylland.

Status: Primære data er indsamlet, der arbejdes på analyse af data med 12 måneders opfølgning.

Hjerterehabilitering til borgere med iskæmisk hjertesygdom og diabetes

Projektet undersøger den eksisterende evidens for hjerterehabilitering til borgere med hjertesygdom og diabetes. Derudover sammenlignes deltagelsen i hjerterehabiliterings-forløbet for borgere med eller uden diabetes.

Resultaterne biddrager med viden om, hvordan hjerterehabiliteringsforløb kan udformes, så de i højere grad tilgodeser den store gruppe af borgere med flere kroniske sygdomme.

Status: Litteraturstudie er under udarbejdelse, og der arbejdes på analyse af registerdata.

Er watt-max testen valid og sikker til vurdering af arbejdskapacitet hos personer med iskæmi i kommunal hjerterehabilitering?

Projektet undersøger, om watt-max testen er valid og sikker i anvendelse til borger med iskæmi, der deltager i kommunal hjerterehabilitering.

En validering af watt-max testen vil medvirke til, at borgeren modtager en ensartet og høj kvalitet i et hjerterehabiliteringsforløb. Dertil vil borgeren kunne anvende resultaterne til at vurdere egen forbedring.

Samarbejdspartnere: AU, VIA, Folkesundhed Aarhus, Randers Sundhedscenter.

Status: Protokol er godkendt til ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet, og der arbejdes med funding.

En tværfaglig, virksomhedsrettet indsats for borgere sygemeldt med rygbesvær i Aarhus Kommune

Projektet undersøger, om tilknytning af fysioterapeuter til beskæftigelsesind-satsen i Aarhus Kommune kan få borgere sygemeldt med rygbesvær hurtigere tilbage i arbejde, samt øge borgerens funktionsniveau og tiltro til egen arbejdsevne. Projektet skal give indblik i, hvad der har betydning for borgere sygemeldt med rygbesvær, hvilke barrierer de støder på, og hvad der giver værdi i forløbet.

Samarbejdspartnere: Magistraten For Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune.

Status: Projektet er afsluttet og projektets resultater er tilgængelig her, og to videnskabelige artikler er under udarbejdelse.

Implementering af evidensbaseret praksis i genoptræningsforløb for borgere med konservativt behandlet rygbesvær

Projektets formål er at implementere evidensbaseret praksis for den fysioterapeutiske genoptræning af borgere med rygsmerter. Projektet vil sikre bor-gerne den højest mulige kvalitet af ryggenoptræningsforløb i Aarhus Kommune (Ortopædisk GenoptræningsCenter), i overensstemmelse med bedste evidens på området.

Samarbejdspartnere: Ortopædisk GenoptræningsCenter, Aarhus Kommune.

Status: Der er gennemført tre bachelorprojekter og resultaterne er implementeret i praksis. Der arbejdes videre med kvalitetssikring.

Rehabilitering i en ny kontekst

Projektet undersøger potentialer relateret til udvikling af udendørs ”Community-based” rehabilitering, som en ressource til at fremme rehabilitering og empowerment for mennesker med nedsat funktionsevne.

Resultaterne forventes at fremme at traditionel rehabilitering suppleres med tilbud om uderehabilitering ”Community-based”.

Samarbejdspartnere: Institut for Folkesundhed, AU, Ortopædisk GenoptræningsCenter og Neurocentret, Aarhus Kommune, Dagcenter Midtpunktet og MarselisborgCentret.

Status: Systematisk litteraturstudie og kvalitativ artikel er i review mhp. publicering.

Telefonmetoden til voksne med kræft

Formålet er at evaluere Telefonmetoden til kræftpatienter i Aarhus Kommune.

Telefonmetoden skal være med til at sikre overgangen mellem hospital, kommune og almen praksis, så borgere, der ikke har behov for rehabilitering eller takker nej hertil i første omgang, får mulighed for at få genvurderet deres behov for rehabilitering senere i forløbet.

Samarbejdspartnere: Magistraten for Sundhed og Om-sorg, Aarhus Kommune.

Status: Projektet er afsluttet med et kandidatspeciale der findes her og videnskabelig artikel er under udarbejdelse.

Evaluering af Ny Fælles Sundheds- og Beskæftigelsesindsats – Tværfaglig Koordineret Indsats

Projektet undersøger en ny fælles sundheds- og beskæftigelsesindsats på tværs af to magistrater i Aarhus Kommune. I et lodtrækningsstudie evalueres effekt, omkostningseffektiv og proces, hvor indsatsen sammenlignes med vanlig praksis.

Samarbejdspartnere: Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistraten for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

Status: Rekruttering af borgere til deltagelse i projektet er i gang.

Social Sundhed – brobyggere i sundhedsvæsenet

En kvalitativ forundersøgelse, som har til formål at undersøge borgernes og brobyggernes erfaringer og oplevelser med Social Sundhed.

Resultaterne skal bidrage til det fremtidige samarbejde mellem Social Sundhed og andre aktører, herunder Aarhus Kommune.

Derudover skal resultaterne bruges som afsæt til udarbejdelse og finansiering af et større forskningsprojekt.

Samarbejdspartnere: Social Sundhed – brobyggere i sundhedsvæsenet.

Status: Afsluttet. Download rapporten her

Kvalitetsudvikling af Møllestiens Varmtvandsbassin

Formålet var at belyse brugerprofilen af borgere, som benytter sig af varmtvandsbassinet samt mulighederne for kvalitetsudvikling. Resultaterne muliggør et tilbud af højere kvalitet, der er i større overensstemmelse med borgernes behov.

Samarbejdspartnere: Lokalcenter Møllestien, Aarhus Kommune.

Status: Rapport afleveret til Møllestien, der med baggrund heri indsamler nye data med henblik på yderligere kvalitetsforbedring.