![]() |
Forebyggelse af multisygdom blandt mennesker med kroniske sygdomme eller længere-varende psykiske sygdomme Sundhedspædagogisk materiale for sårbare grupper udviklet under Livsstilscafeerne i Herning og Holstebro. |
Udgivelser om Multisygdom:
- Materialesamlingen
- Metodebog
- Håndbog i at hjælpe personer med psykisk sygdom til en sund livsstil
- Det gør en forskel - Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien Artikel om projektet i Socialstyrelsens faghæfte Social fokus.
Projektperiode for Forebyggelse af Multisygdom
Projekt Forebyggelse af multisygdom forløb i perioden 2009 – 2012. Under projektperioden blev der udviklet et sundhedspædagogisk materiale i Livsstilscafeen, som nu er tilgængeligt for fagpersoner, der arbejder med sårbare grupper. Materialet består af "Livsstilscafe materialesamling" og "Livsstilscafe metodebog".
Livsstilscafe materialesamling
Livsstilscafeens materiale består af forslag til opbygning og øvelser til et gruppeforløb over 17 mødegange. Gruppeforløbet tilbyder oplevelser, erfaringsbaseret læring og øvelser om mad- og bevægelsesvaner. Livsstilscafeen er tilrettet sårbare mennesker med multisygdom eller psykisk sygdom. Øvelserne kan benyttes frit. Materialesamlingen hentes her .
Livsstilscafe metodebog
De teorier og principper, som ligger bag Livsstilscafe materialesamling, beskrives i Livsstilscafe metodebog. Her kan du finde argumentation for de sundhedspædagogiske principper om læring og forandringsprocesser, som anvendes. Metodebogen rummer også mål med, organisering og bemanding af Livsstilscafeen, og ankerpersonens rolle mellem psykiatri og Livsstilscafe. Metodebogen hentes her.