Interkulturel Sundhedsfremme & Rehabilitering - Hovedrapport

Morten Deleuran Terkildsen; Inge Wittrup.
Denne rapport omhandler de erfaringer, faglige perspektiver samt problematikker, både metodiske og teoretiske, som udviklingsprojektet Interkulturel Sundhedsfremme & Rehabilitering har afstedkommet i arbejdet med etniske minoriteters sundhed i det danske sundhedsvæsen i projektperioden 2010-2013. Formålet med projektet har været at udvikle metoder, som kan afdække etniske minoritetsborgeres helbredsproblemer og dermed danne grundlaget for, skabelsen af differentierede sundhedsforløb, der kan fremme etniske minoriteters sundhedstilstand, egenomsorg og trivsel. Derudover har projektet haft til formål at forankre en interkulturel koordinatorfunktion i kommunen med fokus på at styrke et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde både internt og imellem sektorer. En koordinatorfunktion, hvis formål ligeledes har været at skabe sammenhæng mellem kommunale tilbud og at sikre en generel interkulturel kompetenceudvikling i de deltagende kommuner. Projektet har derudover haft som formål at dokumentere og skabe en generel viden om etniske minoriteters sundhed i Danmark.

Formålet med denne rapport er dels at dokumentere og evaluere de tiltag og processer,som er gennemgået og udviklet i projektperioden, og derudover gennem rapporten at skabe anbefalinger til videre brug for politiske beslutningstagere, klinikere og andet fagligt personale, som arbejder med etniske minoriteters sundhed. Anbefalinger som kan skabe udvikling og bruges til at kaste et nyt blik på den eksisterende praksis og det sundhedsvæsen, som til daglig arbejder med etniske minoriteters sundhed.

Download Interkulturel Sundhedsfremme Rehabilitering Hovedrapport.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2013
Udgiver CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
ISBN/ISSN 978-87-92400-38-3
Længde 144 sider

Kontaktperson

Morten D. Terkildsen

Morten D. Terkildsen

+45 7841 4358

morter@rm.dk

Forfattere

Morten D. Terkildsen