Perspektiver på patientansvarlig læge – En kvalitativ undersøgelse blandt patienter i Region Midtjylland

Anne Sophie Steen Boisen; Jakob Sevelsted

Den nationale styregruppe for den patientansvarlige læge (PAL) ønsker at få afdækket, hvad der kan ligge bag oplevelsen hos de patienter, der ikke oplever, at en bestemt læge har taget et overordnet ansvar for deres forløb. Derfor har DEFACTUM i samarbejde med Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland designet en kvalitative undersøgelse, som belyser patientperspektivet i relation til PAL på udvalgte afdelinger i Region Midtjylland.

Undersøgelsen har haft to formål: 

1. At afklare, hvad der er kendetegnende for de forløb, hvor patienter ikke oplever at have en PAL

2. At skitsere hvordan patienter generelt oplever PAL-ordningen, sådan som ordningen aktuelt er implementeret.

Undersøgelsen peger på en række opmærksomhedspunkter, som kan understøtte arbejdet med PAL på somatiske såvel som psykiatriske afdelinger. Opmærksomhedspunkterne omhandler: Nuanceret forståelse af PAL-begrebet, kommunikativ indsats, tildeling af PAL og ensretning af procedurer for tilgængelighed af PAL.

Link til projektet bag publikationen

Download Rapport_2023_Perspektiver på patientansvarlig læge.pdf

Udgivelsesform Rapporter
År 2023
Udgiver DEFACTUM
Længde 22 sider