What are the health-related consequences of loneliness and social isolation in people with type 2 diabetes? A prospective cohort using Danish population-based data

Baggrund

Sociale relationer har væsentlig betydning for den enkeltes fysiske og mentale helbred. Tidligere studier har vist, at ensomhed og social isolation øger risikoen for depression og hjerte-kar-sygdomme. Samtidig er risikoen for tidlig død sammenlignelig med andre velkendte risikofaktorer såsom lav fysisk aktivitet og overvægt. Personer med type 2-diabetes har oftere en mere begrænset social kontaktflade grundet deres helbredssituation, men vores viden om de helbredsmæssige konsekvenser af ensomhed og social isolation i denne patientgruppe er dog begrænset. 

Formål

Nærværende ph.d.-projekt ønsker at belyse de helbredsmæssige konsekvenser af ensomhed og social isolation blandt personer med type 2-diabetes. Hertil vil projektet også belyse de underliggende mekanismer, som har betydning for, hvordan ensomhed og social isolation påvirker helbredet. Formålet med projektet er således at skabe et solidt vidensgrundlag om risikoen for diabeteskomplikationer og tidlig død blandt ensomme og socialt isolerede personer i denne patientgruppe. 

Metode

Projektet baserer sig på en prospektiv kohorte, hvor spørgeskemadata fra Hvordan har du det?-undersøgelsen kobles med registerdata. Projektet består af fire longitudinelle delstudier, som belyser sammenhængen mellem ensomhed, social isolation og: 

1) dødelighed 

2) risikoen for mikro- og makrovaskulære diabeteskomplikationer

3) brugen af receptpligtig medicin 

4) kontakt med sundhedsvæsenet

Perspektivering 

Projektets resultater kan anvendes i en styrket indsats mod ensomhed og social isolation og danne grobund for fremtidige interventioner og indsatser målrettet ensomme og socialt isolerede patienter. 

Projektet er forankret ved Forskning i Folkesundhed, DEFACTUM og indskrevet ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Begge parter bidrager til finansieringen af projektet.


Projektstatus Aktiv
Afslutning 2027

Projektleder