Knogleskørhed er med på listen over de otte mest udbredte og alvorlige folkesygdomme i Danmark. Knoglebrud som følge af knogleskørhed har alvorlige konsekvenser for den enkelte i form af nedsat funktionsevne, nedsat livskvalitet og tidlig død. Ydermere kan knogleskørhed medføre social isolation grundet angst for nye knoglebrud. Behandling og pleje af ældre, som har pådraget sig en fraktur, koster årligt det danske samfund et tocifret milliardbeløb. Til trods for dette er det en sygdom, som er massivt underdiagnosticeret og underbehandlet. Ydermere er forskning indenfor dette felt underprioriteret.
Dette ph.d.-projekt har til hensigt at sætte fokus på opsporing og behandling af knogleskørhed og ikke mindst på de socioøkonomiske forskelle, der potentielt eksisterer i brudrisiko, diagnostik og behandling samt konsekvenser af knogleskørhed. Projektet er baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil "Hvordan Har Du Det?" (HHDD). HHDD indeholder detaljerede oplysninger om sundhedsvaner, sygelighed og helbredsrelateret livskvalitet. Spørgeskemaundersøgelserne indeholder besvarelser fra over 200.000 mænd og kvinder i alderen 50 år og opefter. Ved at koble besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen med information om diagnoser, medicinforbrug og knoglebrud fra forskellige registre bliver det muligt at følge respondenterne over tid, hvilket giver en unik mulighed for at undersøge årsagssammenhænge.
I nærværende ph.d.-projekt vil denne mulighed blive anvendt til at undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at identificere personer, som er i højrisiko for at pådrage sig et knoglebrud som følge af knogleskørhed, således at den knogletabsforebyggende behandling kan igangsættes inden bruddet opstår. Ligeledes undersøges det, om der i det danske sundhedsvæsen er socioøkonomiske forskelle på, hvem der bliver tilbudt knogletabsforebyggende medicinsk behandling. Ydermere vil langstiskonsekvenserne af knoglebrud i forhold til funktionsevne og livskvalitet blive afdækket.
Resultaterne af projektet vil kunne bidrage til, at ældre, som er i højrisiko for at pådrage sig osteoporotiske frakturer, i højere grad kan identificeres og sættes i frakturforebyggende medicinsk behandling, inden det første brud opstår. Ligeledes vil viden om langtidskonsekvenser af knoglebrud kunne danne grundlag for tilrettelæggelsen af forebyggende og rehabiliterende indsatser til sårbare ældre i kommunalt regi.

Projektets publikationer
- Fragility fractures and health-related quality of life: does socio-economic status widen the gap? A population-based study
- Socio-economic inequalities in fragility fracture outcomes: a systematic review and meta-analysis of prognostic observational studies
- Socio-economic inequalities in fragility fracture incidence: a systematic review and meta-analysis of 61 observational studies
- PhD dissertation: Social inequalities in incidence and consequences of fragility fractures
Projektstatus | Afsluttet |
Afslutning | 2021 |