Undersøgelse af patienternes tilfredshed med den siddende patientbefordring - Midttrafik og Præhospitalet 2018
Peder Hau Lyng
Rapporten præsenterer resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter, som har brugt Præhospitalet og Midttrafiks siddende patientbefordring i efteråret 2018. Undersøgelsen er planlagt i et samarbejde mellem Præhospitalet i Region Midtjylland, Midttrafik og DEFACTUM. Sidstnævnte har haft ansvaret for den praktiske gennemførelse. Undersøgelsen er delvist en gentagelse af en tilsvarende undersøgelser, som blev gennemført i 2015 og 2010.
Overordnet set er resultatet, at brugerne af patientbefordringen er meget tilfredse. Således er 96 % af svarpersonerne tilfredse eller meget tilfredse med ordningen generelt.
Undersøgelsen viser, at der også er meget stor tilfredshed med enkeltaspekter af patientbefordringen, såsom information, service og den telefoniske kontakt. På trods af, at der er generel stor tilfredshed, viser resultatet dog, at der er plads til forbedringer, når det komme til ventetid. Således kan Midttrafik og Præhospitalet bruge rapporten til at fokusere på et område, som kan forbedre brugeroplevelsen.
Udgivelsesform | Rapporter |
År | 2019 |
Udgiver | DEFACTUM |
Længde | 23 sider |