I HjerteKom monitoreres borgere i kommunale hjerterehabiliteringsforløb. Den består af databaserne HjerteKomMidt, HjerteKomSjælland og HjerteKomHovedstaden.

Formål

Sundhedsfaglig person tester patients hjerte på motionscykel.
Foto: Niels Aage Skovbo

I den kommunale database HjerteKom registrerer sundhedsfaglige medarbejdere sundhedsoplysninger om  borgere i kommunale hjerterehabiliteringsforløb.

Formålet med databasen er at indsamle sundhedsfaglige data om den non farmakologiske fase 2 hjerterehabilitering i kommunerne for hvem databasen:

  • danner grundlag for vurdering af rehabiliteringens kvalitet (over tid og mellem enheder) ved at monitorere
  • optimerer kvaliteten af hjerterehabiliteringen ved at give tidstro feedback
  • generer ledelsesinformation

Om databasen

HjerteKom er en kommunal hjerterehabiliteringsdatabase og en samlet betegnelse for databaserne HjerteKomMidt, HjerteKomSjælland og HjerteKomHovedstaden. HjerteKom ligger på platformen e-Monitorering, som er udviklet af DEFACTUM.

Databasen blev taget i brug oktober 2016 og per 1. januar 2017 registrerede 18 midtjyske kommuner data om den kommunale hjerterehabilitering i databasen. September 2018 fik tre sjællandske kommuner ligeledes adgang til indtastning i databasen, og den 1. august 2023 blev Københavns Kommune også tilkoblet.

Finansiering af HjerteKom aftales med kommunerne, og driften varetages af DEFACTUM, Region Midtjylland.

HjerteKom benævnes på engelsk "The Danish Database for Cardiac Rehabilitation in Primary Health Care Settings".

 

 

 

 

Kvalitetsudvikling

Data i HjerteKom anvendes til lokal kvalitetsudvikling i den enkelte kommune samt kvalitetsudvikling på tværs af kommuner. I HjerteKom har kommunerne mulighed for at tilgå egne data og indikatorer, hvilket giver mulighed for at sammenligne indikatorer på klynge og regionalt niveau.

Der foregår tillige kvalitetsudvikling på baggrund af indikatorer i regi af Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD). Data videregives fra HjerteKom til DHRD på månedlig basis. DHRD er en national klinisk kvalitetsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som har til formål at monitorere og forbedre kvaliteten af hjerterehabilitering i såvel sygehusregi som i kommunalt regi.

Indsamling af data til kliniske kvalitetsdatabaser henfører under "Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v." 

DHRD fik godkendelse af Sundhedsdatastyrelsen til at modtage kommunale data fra og med 1. februar 2019.

 

 

Forskning

Det er muligt at ansøge om adgang til data fra HjerteKom til et forskningsprojekt via os.

Data fra den kommunale rehabilitering kan også udleveres DHRD/Sundhedsdatastyrelsen. Nedenfor læser du, hvordan du får adgang, bestiller udtræk og bliver afregnet, hvis du vil gøre det gennem os: