Forbedringsvejlederuddannelsen udbydes til medarbejdere i Region Midtjylland. Uddannelsen arrangeres af Region Midtjylland i et fagligt samarbejde mellem Koncern Kvalitet DEFACTUM, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Forbedringsvejlederuddannelsen tilbyder læring i systematisk kvalitetsforbedring ud fra Forbedringsmodellen. Modellen er bygget op om tre væsentlige spørgsmål, som besvares, når nye tiltag igangsættes:

• Hvad ønsker vi at opnå?
• Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring?
• Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?

Samtidig indeholder modellen en læringscirkel, hvis formål er at opbygge viden gennem test af forandringer, den såkaldte PDSA-cirkel (Plan, Do, Study, Act).

Gennem uddannelsesforløbet lærer deltagerne at besvare forbedringsmodellens tre spørgsmål ved at sætte konkrete mål, indsamle og analysere data ved brug af Statistisk Proces Kontrol (SPC) og afprøve tiltag med PDSA-cirklen. Desuden er det centralt, at deltageren får viden om og erfaring med at implementere og vejlede på forbedringsprojekter.

Deltagerne gennemfører selv et forbedringsprojekt i egen organisation i løbet af uddannelsen. Projektet er essentielt for uddannelsen, da det giver deltageren mulighed for at afprøve forskellige metoder og redskaber i praksis.

Formålet med uddannelsen er at uddanne forbedringsvejledere, som kan iværksætte, lede og vejlede forbedringsprojekter, der kan føre til forbedringer i sundhedsvæsenet. Når uddannelsen er gennemført, vil en forbedringsvejleder kunne:

• Afdække problemers omfang
• Sætte systematiske mål
• Anvende metoder til at afprøve nye arbejdsgange
• Måle forbedringer systematisk og hyppigt
• Lede forbedringsarbejde og eliminere barrierer
• Vejlede kolleger/team i forbedringsarbejde
• Anvende metoder til at fastholde opnåede resultater og sprede forbedringer

Målgruppe

Målgruppen for uddannelsen er sundhedsprofessionelle, ansatte på det sociale område, administrativt ansatte og mellemledere, der ønsker at øge deres viden om og kompetencer til at gennemføre og facilitere forbedringsarbejde.

Teamsamarbejde

Deltageren skal ikke stå alene med sit forbedringsprojekt. Derfor skal forbedringsprojektet iværksættes og gennemføres i et tæt samarbejde med kollegaer, ledere, patienter og pårørende. Tilsammen udgør de et forbedringsteam, der støtter op om forbedringsarbejdets fremdrift, og hjælper til at fjerne evt. barrierer. 

Uddannelsens opbygning

Forbedringsvejlederuddannelsen strækker sig over ca. 12 mdr., og gennemføres med syv dages undervisning, inkl. to internatseminarer med overnatning. Derudover afholdes der et forberedende møde og tre webinarer (videomøder).

Undervisningsformen varierer mellem teorioplæg, case-baseret undervisning med udgangspunkt i deltagernes egne forbedringsprojekter, praktiske øvelser, anvendelse af forskellige SPC-diagrammer, kommunikationsøvelser og deltagerpræsentationer.

Undervejs i forløbet tilbydes deltageren løbende vejledning på sit forbedringsprojekt af erfarne konsulenter ved DEFACTUM og lokale forbedringsvejledere.

Underviserne vil være danske eksperter med erfaring i gennemførelse af forbedringsarbejde og/eller med kompetencer på Improvement Advisor (IA) niveau.

Tilmeld dig på det ønskede hold inden tilmeldingsfristen. Du vil efterfølgende modtage en velkomstmail og en forberedelsespakke.

Tilmeld dig uddannelsen!

Vil du gerne vide mere om de metoder, der anvendes på uddannelsen, kan du kigge i Metodekataloget.

I hæftet 'På vej frem' fortæller syv forbedringsvejledere fra Region Midtjyllands forbedringsvejlederuddannelse om deres erfaringer med at gennemføre forbedringsprojekter. Der er tale om fem konkrete projekter med fokus på at:

• Reducere operationsdelayet for patienter med hoftenære lårbensbrud
• Optimere forløbet for patienter i intravenøs biologisk behandling
• Nedbringe tiden fra lægekontakt i akutafdelingen til samtale med rette lægefaglige specialist
• Forbedre sengelogistikken og dermed patientflowet
• Forhindre selvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien

Fælles for projekterne er, at forbedringsvejlederne har brugt en række specifikke værktøjer såsom at sætte konkrete mål, indsamle data på om iværksatte forandringer virker og afprøve tiltag i praksis ved brug af PDSA-cirklen.

Vi håber, at fortællingerne kan fungere som inspiration for andre, der gerne vil eller allerede er i gang med lokalt forbedringsarbejde.

Du bliver bl.a. skarp på at anvende og formidle data (Statistisk Proces Control) og andre udvalgte redskaber. Samtidig får du kompetencer inden for facilitering, kommunikation og teamkultur. Du lærer også at analysere robusthed, parathed og bæredygtighed i en organisation med henblik på at implementere, sprede og opskalere forbedringsprojekter.

Uddannelsen strækker sig over 6 måneder og dækker over:

• 2 x workshops inkl. forplejning (to hele dage ad to omgange)
• 3 videokonferencer
• Adgang til elektronisk platform med deltagermateriale.

I forløbet vil du modtage undervisning og sparring fra dygtige og erfarne undervisere fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Du kan læse mere om og tilmelde dig uddannelsen på Plan2learn.

Vi gør opmærksom på, at uddannelsen til Forbedringscoach er en overbygning, der kræver eksisterende ekspertise på området. For at deltage skal du have gennemført:

• Forbedringsvejlederuddannelsen i Region Midtjylland eller
• Forbedringsagentuddannelsen hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed
• Have tilsvarende niveau af viden, forståelse og færdigheder inden for forbedringsvidenskab

Frist for tilmelding er fredag den 13. januar 2023.

Få mere at vide hos specialkonsulent Dorte L. Stigaard, DEFACTUM, Region Midtjylland, på tlf. 4026 9848 eller mail dostig@rm.dk.

På denne side finder du beskrivelser af de forbedringsprojekter, som er udarbejdet inden for en række forskellige områder og afdelinger både i sundhedsvæsenet og på det sociale område i Region Midtjylland. Projekterne er udarbejdet af forbedringsvejledere fra hold 1-11, som alle har færdiggjort Forbedringsvejlederuddannelsen. Ved uddannelsens afslutning afleveres en kort projektpræsentation, som indeholder de vigtigste informationer om projektets baggrund, mål og resultater.

Du kan her dels se en samlet oversigt over alle gennemførte forbedringsprojekter inddelt i temaer, og du kan nedenfor se en uddybning af temaerne. I den samlede oversigt ses en kort beskrivelse af projektet, samt kontaktoplysninger på den/de forbedringsvejledere, der har gennemført forbedringsprojektet. Du er velkommen til at tage kontakt til kontaktpersonen, der kan besvare faglige forespørgsler vedrørende forbedringsarbejdet, hvis du selv skal til at igangsætte et forbedringsprojekt på din arbejdsplads eller bare er nysgerrig.

Du kan se 2-5 projektpræsentationer i sin fulde længe inden for hvert tema i det følgende. Hvis du ønsker at se andre end disse projektpræsentationer i fuld længde, er du velkommen til at henvende dig til DEFACTUM.

Siden vil løbende blive udbygget med flere projektpræsentationer i takt med at nye hold afslutter forbedringsvejlederuddannelsen.

Arbejdsgange

Projekterne i dette tema har alle beskæftiget sig med optimering og implementering af arbejdsgange af forskellig karakter, både i somatikken og på det sociale område. Heriblandt finder du eksempelvis projekter vedrørende sikker forsendelse af prøver, kontrolleret vikarforbrug og forbedring af sagsbehandling af UTH'er. Der er også projekter omhandlende arbejdsmiljø og trivsel, projekter der har som formål at øge fokus på opgaveoverlevering mellem personalet, samt projekter om kompetenceudvikling og optimering af møder. Her ses 3 projektpræsentatioer om arbejdsgange i sin fulde længde.

Fødsler og børn

Under dette tema finder du projekter, hvis mål har været at forbedre praksis på fødsels- og børneafsnit. Projekterne har eksempelvis omhandlet involvering af familier på neonatal afdeling og reduktion af svære bristninger for førstegangsfødende. Et projekt har arbejdet med at udbrede HPV-vaccination blandt unge piger gennem almen praksis og et andet har haft som mål at forbedre smertebehandling for børn. Her ses 3 projektpræsentationer om fødsler og børn i sin fulde længde.

Medicin

Under dette tema finder du beskrivelser af projekter, hvor der er arbejdet med forbedring af medicinhåndtering på forskellig vis. Et projekt har fx haft som mål at hjælpe patienterne med at huske at medbringe medicinliste, og et andet har fokuseret på at reducere medicinfejl gennem rettidig ordination. Her ses 3 projektpræsentationer om medicin i sin fulde længde.

Patient- og operationsforløb

I dette tema handler projekterne om at skabe gode patient- og operationsforløb. Nogle projekter handler om at skabe gode forløb på tværs internt, fx mellem klinikker og stationære afsnit og andre projekter har fokus på det tværfaglige patientforløb. Der er også projekter, der handler om at skabe mindst mulig frustration og spildtid for patienter og personale. Det sker eksempelvis ved at forbedre processer i forbindelse med bookning af tider og reducere unødige konsultationer. Målene for en del af projekterne er at opnå færre udeblivelser og afbud, samt skabe mindre ventetid. En del projekter handler om at effektivisere forløb, med det formål at bedre patienternes behandling. Et enkelt projekt har arbejdet med at skabe et demensvenligt hospital. Her ses 5 projektpræsentationer om patient- og operationsforløb i sin fulde længde.

Patientinddragelse

Projekterne i dette tema omhandler inddragelsen af både patienten og de pårørende i henholdsvis beslutningstagning og behandling. Der er bl.a. fokus på at udarbejde struktureret risikovurdering og behandlingsplan i samarbejde med patienten, at inddrage patienten i processerne vedrørende indlæggelse og overflytning, samt bedre inddragelse af pårørende i behandlingsforløbet, fx ved at der tages hurtig kontakt til disse ved indlæggelse. Desuden har et projekt haft som formål at bedre brugen af den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP). Her ses 3 projektpræsentationer om patientinddragelse i sin fulde længde.

Patientsikkerhed

Mange af projekterne under dette tema er gennemført i psykiatrien og har fokus på at forbedre sikkerheden for patienterne og dermed også for personale og pårørende. Det drejer sig mere konkret om forbedring af skærmningsindsatser og vagtoverlevering, samt om at forebygge selvskade og selvmord blandt patienter. Projekterne fra somatikken omhandler bl.a. forebyggelse af trykskade ved hjælp af forskellige tiltag og forebyggelse af infektioner på et plejehjem. Her ses 2 projektpræsentationer om patientsikkerhed i sin fulde længde.

Reduktion af tvang

Alle projekter vedrørende temaet reduktion af tvang er udført i psykiatrien. Projekterne fokuserer særligt på nedbringelse af bæltefikseringer. Projekterne arbejder især med tiltag som forhåndstilkendegivelser, sikkerhedsbriefinger og brøset-målinger i arbejdet med at nedbringe tvang. En del projekter omhandler også indførslen af et eller flere af de ti interventioner i safewards, f.eks. positive ord og støtte ved dårlige nyheder. Her ses 2 projektpræsentationer om tvang i sin fulde længde.

Sektorsamarbejde

Projekterne i dette tema har alle som mål at forbedre samarbejdet mellem den primære og den sekundære sundhedssektor. Her er eksempelvis et projekt, der omhandler afsendelse af epikriser til egen læge. Et andet projekt har arbejdet med forskellige tiltag i forhold til genoptræningsplaner til tiden. Nogle af projekterne har handlet om at sikre bedre udskrivelse blandt andet via forbedring af samarbejdet mellem hospitalet og det kommunale område. For et projekts vedkommende har det overordnede mål været at reducere antallet af genindlæggelser. Her ses 3 projektpræsentationer om sektorsamarbejde i sin fulde længde.

Planer og delmålsarbejde

Under dette tema er der blevet gennemført projekter, der dels omhandler bedre brug af forskellige former for handlings- eller behandlingsplaner, dels omhandler arbejdet med mål og delmål. Projekterne under dette tema er gennemført både inden for psykiatrien og på det sociale område. Her ses eksempelvis et projekt, der har haft som mål at samle 2 planer til én tværfaglig behandlingsplan. Flere projekter har fokuseret på i højere grad at bruge delmål som et aktivt arbejdsredskab eller højne fagligheden i arbejdet med delmål på sociale botilbud. Et projekt fra det kommunale område har haft som formål at forbedre brugen af borgernes besøgsplaner mhp. at opkvalificere plejen og den sundhedsfaglige hjælp, som borgeren er berettiget til. Her ses 3 projektpræsentationer om planer og delmålsarbejde i sin fulde længde.

Dokumentation

Under dette tema har formålet med projekterne været, at forbedre og målrette dokumentation. Projekterne er gennemført både i somatikken og på det sociale område. Flere projekter har haft som mål at forbedre dokumentationen med henblik på bedre at kunne følge borgernes udvikling. Et af projekterne har drejet sig om at opkvalificere dokumentationen af den sundhedsfaglige indsats for borgere på et botilbud og andre projekter har handlet om at forbedre dokumentationen vedrørende delmål. Projekter indenfor somatikken har fx handlet om at revidere e-dok dokumenter, at forbedre patienternes egen dataindsamling, samt på forskellige måder at forbedre brugen af EPJ. Her ses 3 projektpræsentationer om dokumentation i sin fulde længde.

Kompetenceudvikling

Projekterne under dette tema omhandler kompetenceudvikling af både ledere og nyansatte i somatikken. I et projekt har man arbejdet med at støtte nyansatte sygeplejersker i at træffe kliniske beslutninger vha. en pædagogisk refleksionsmodel. I et andet projekt har man som noget nyt prøvet at introducere nyansatte til arbejdet via en app. Her ses 2 projektpræsentationer om kompetenceudvikling i sin fulde længde.