Nye tal fra Region Midtjyllands sundhedsprofilviser, at unges psykiske sundhed hænger tæt sammen med forældrenes arbejdssituation og indkomst. Den sociale arv er et kendt fænomen, men undersøgelsen viser, at de sociale skævheder rækker langt ind i de unges psykiske trivsel.

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af de unge (42-48 procent) har et højt stressniveau, hvis deres far eller mor er ledig eller uden for arbejdsmarkedet, mens det gælder hver tredje (29 procent), hvis forældre er i arbejde. Der ses desuden en tendens til højere stressniveau hos unge, hvis forældre har lav indkomst.

- De unge er ikke i topform, når det gælder psykisk sundhed, for eksempel er stressniveauet gennemgående højt. Men det er bemærkelsesværdigt, at der er tale om så markante forskelle alt efter forældrenes arbejde og indkomst, siger vores seniorforsker Pia Vedel Ankersen, som er projektleder på undersøgelsen af de unges sundhed og trivsel.

Far spiller en hovedrolle
Overordnet ser farens arbejdssituation ud til at betyde mere end morens. På spørgsmålet "hvordan synes du din trivsel og livskvalitet er alt i alt?” svarer et stort flertal af de unge (85 procent), at den er ”god” eller ”virkelig god”, hvis far er i arbejde, mens det kun gælder for 68 procent af de unge, hvis far er uden for arbejdsmarkedet. Er fars årsindkomst over 500.000 kr., svarer 90 procent, at deres trivsel og livskvalitet er god.

Fars betydning ses desuden ved forbigående psykiske lidelser som let depression eller angst, der forekommer hos 24 procent af de unge, hvis far er uden for arbejdsmarkedet, mens det forekommer hos 13 procent af gruppen som helhed.

I begge eksempler spiller farens situation en større rolle end morens.

- Det er ikke klart, hvorfor farens situation ser ud til at have større betydning end morens, men det er et interessant resultat, der måske kan hjælpe med til at identificere de unge, der er særligt udsatte, siger Pia Vedel Ankersen.

Skilsmisse og dødsfald
Undersøgelsen viser desuden, at de unges psykiske sundhed er påvirket af, om de har oplevet skilsmisse eller død hos forældrene. Unge med den type oplevelser i bagagen er mere stressede, oplever mere nedtrykthed og ængstelse, har flere forbigående psykiske lidelser og en dårligere selvvurderet trivsel og livskvalitet.

- Det er helt naturligt, at unge mennesker bliver påvirket, når deres forældre bliver skilt. Men her ser vi, at der også er langtidseffekter på de unge, og dermed får det nogle helt andre konsekvenser for de unges sundhed, siger Pia Vedel Ankersen.

Fremtidens sundhedsbillede
Sundhedsprofilen giver ny viden om unges trivsel og sundhedsadfærd og dermed en pejling på, hvordan fremtidens sundhedsbillede kommer til at se ud.

Det er samtidig værdifuld viden, som kommuner, region og andre aktører på sundhedsområdet efterspørger, så de kan kvalificere den praktiske sundhedsindsats i forhold til de unge her og nu.

Fakta om undersøgelsen
Resultaterne gælder for de ca. 140.000 unge midtjyder mellem 16-24 år. Stikprøven omfattede 7026 personer. 3935 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 56.

”Hvordan har du det?” gennemføres af vores forsknings- og konsulenthus i samarbejde med regionens 19 kommuner. Den er del af en national undersøgelse, så vi kan sammenligne sundheden på tværs af landet.