Givende samtaler med glade borgere og tøvende sundhedsproffessionelle, er netop konklusionen på følgeforskning, som DEFACTUM publicerede i april i år. Fokus var den systematiske inddragelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) i kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser. 

DEFACTUMs forskere talte med lederen for Sundhedsfremme- og Forebyggelse i Ikast-Brande kommune, Margit Andersen og afdelingsleder for Sundhed Norddjurs og Rehabiliteringsteamet i Norddjurs Kommune, Dorthe Bligaard. Begge kommuner er en del af det såkaldte MoEva-partnerskab, hvor inddragelsen af PRO data er implementeret.

MoEva-partnerskabet består af, i alt, 9 jyske kommuner og DEFACTUM.

Selvom inddragelsen af PRO data overordnet set opleves som noget positivt hos borgeren, er der dog en hvis diskrepans mellem borgerens og den sundhedsprofessionelles oplevelser. Ved projektets start var de sundhedsprofessionelle noget skeptiske over for brugen af PRO: "Tidligere syntes medarbejderne, at det var noget bøvl at udsætte borgerne for at skulle udfylde det skema", lyder det fra Margit Andersen.

Hos Norddjurs kommune krævede det også tilvænning for den enkelte medarbejder. Her handlede det om at finde ind i den rytme, som gav mening med en naturlig måde at inddrage dataene på. I den sammenhæng har det været afgørende både at holde fast i brugen af PRO, men også at give plads til at eksperimentere. Der findes nemlig både borgere, der sagtens kan se meningen med spørgerskemaerne, og som ikke har nogen problemer med at udfylde dem. Men der findes også en gruppe borgere for hvem det ikke er helt lige til at få udfyldt skemaerne, eller finder det unødvendigt. Her skal den sundhedsprofessionelle kunne håndtere at have en samtale med begge grupper af borgere, både med og uden inddragelsen af PRO data.

"Vi skal huske på, at det ikke er alle som kan udfylde skemaerne, og dem, der så, af den ene eller anden grund ikke kan, skal vi som sundhedsprofessionelle så bare tage en almindelig samtale med", fortsætter Margit Andersen

Selvom det for nogle medarbejdere, i starten, oplevedes som unødvendigt, er det alligevel meningsfuldt for borgeren at udfylde PRO spørgeskemaerne. Det sætter nemlig en refleksion i gang hos dem, og tilskynder den enkelte til at være ærlig omkring de følsomme emner, der ellers kan være svære at italesætte. På den måde fungerer PRO-spørgeskemaerne som facilitator for de emner, og netop dét opleves som noget positivt blandt de sundhedsprofessionelle: "Det muliggør, at nogle af temaerne, der ellers kan være svær at tale om, bliver italesat ved at besvare de her spørgeskemaer", fortæller Dorthe Bligaard.  

Den indledende skepsis er med tiden blevet erstattet af et positivt syn på inddragelsen af PRO data. Efter en tilvænningsperiode anerkendes det, at det faktisk skaber værdi for begge parter. For den sundhedsprofessionelle er det værdifuldt for forløbet, at den enkelte borger har taget sig tid til at reflektere og gøre sig nogle overvejelser inden mødet. Omvendt skaber det også en værdi hos borgeren, når de kan mærke, at den sundhedsprofessionelle har læst hvad de har svaret.

Også på ledelsesniveau er PRO-dataene brugbare. Her bruges dataene også som et element i datadrevet ledelse og som indikator for eventuelle justeringer. I Norddjurs Kommune evalueres PRO dataene hvert år på et fælles møde, hvor leder og medarbejdere sammen drøfter de indsamlede data.

Det har altså været en proces at få indført systematisk inddragelse af PRO data i mødet med borgeren. Men med tiden, i takt med at den sundhedsprofessionelle har fundet ind i en naturlig rytme, har det vist sig, at det faktisk er værdifuldt for begge parter.

"Vi har fundet et leje, men det tager tid. Medarbejderne kan se en værdi i at borgerne svarer, og det gør dem også bedre i stand til at adressere og præsentere nogle punkter. Og så er borgerene også glade for, at de i samtalen kan høre, at den sundhedsprofessionelle har set hvad de har svaret", slutter Margit Andersen.

Læs rapporten Min PROfil