En konsultation med egen læge eller på hospitalet virker nogle gange uoverstigelig for personer i en socialt sårbar situation, der f.eks. har et misbrug, angst eller demens og ikke har et netværk at trække på. En brobygger letter imidlertid vejen til og fra sundhedsaftalen og yder en social støtte, viser en ny undersøgelse af, hvad brobygning indebærer, og hvilken kløft indsatsen bygger bro over.

Forskerne gik med på brobygningsaftaler og interviewede de involverede: personer i sårbare situationer, fagfolk fra f.eks. et plejehjem eller hospital, og brobyggere, som er sundhedsfaglig studerende og frivillige i den landsdækkende organisation, Social Sundhed.

- I en velfærdsstat, baseret på lige adgang til sundhed, er det interessant at udforske, hvilke udfordringer der kan være i en sundhedsaftale, forklarer antropolog Merete Tonnesen, som understreger, at for at forstå social ulighed i adgang til sundhed må en sundhedsaftale ses som en proces

- Ved interessere sig for det, der ligger før, under og efter en konsultation, bliver det tydeligt, at kløften udgør et sammensurium af komplekse aspekter. Vores sundhedssystem er komplekst og kan være svært at navigere i. Men der kan også være relationelle aspekter - at man ikke har familie og netværk, der kan støtte én. Eller der kan være angst, gangbesvær eller sprogproblemer, fortæller Merete Tonnesen.

En brobyggere varetager ofte en vigtig rolle som stifinder.

- Brobyggerne tackler forhindringerne på vejen til en sundhedsaftale. De finder det rigtige sted, hjælper op ad trappen og ved, hvordan man registrerer ankomsten. Og de hjælper én hjem igen, fortæller forsker Merete Tonnesen, der samtidig anser den mentale støtte som helt central:

- De adspurgte i undersøgelsen fremhæver alle tryghed som en vigtig komponent. Det skaber tryghed at have en brobygger med sig i bussen på vej til en sundhedsaftale. Én der kan hjælpe til med at huske, hvad der skal spørges om og snakke det igennem bagefter.

I mødet med sundhedsvæsnet udfylder brobyggerne også rollen som som-om-pårørende.

- Mange i undersøgelsen har mistet kontakt til familien eller kan ikke trække på familien eller netværk. Alligevel refererer flere til familien, som på den måde er til stede, selv i dens fravær. Nogle ønskede ikke at blotlægge denne relationelle sårbarhed og undlod så at nævne, at den frivillige var brobygger, fortæller Merete Tonnesen.

Mødet med personer med komplekse udfordringer i livet kan, ifølge Merete Tonnesen, give de frivillige studerende en konkret forståelse af social sårbarhed og mekanismer bag ulighed i sundhed – en styrke for deres relationelle og kommunikative kompetencer.

Forskerne fandt ikke lignende initiativer i international litteratur. Brobygning er derved nyskabende og bygger på en gensidighed: brobyggere yder støtte til personer i sårbare situationer, så de kommer til sundhedsaftaler. Samtidig skaber disse personer en unik læring for studerende ved at åbne deres hjem og verden og derved give et indblik i forskellig levevis og en større forståelse for social ulighed i sundhed. Om erfaringerne som brobygger kan omsættes i ens gerning som f.eks. læge, kræver dog yderligere forskning, pointerer Merete Tonnesen.

• Merete Tonnesen har sammen med seniorforsker Anne-Mette Hedeager Momsen skrevet artiklen: "Bridging gaps in health? A qualitative study about bridge-building and social inequity in Danish healthcare" udgivet i International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being - støttet af Folkesundhed I Midten
• Artiklen er den første af flere artikler om brobygningskonceptet fra DEFACTUM og forskningsprogrammet Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning om Social Sundheds program med brobyggere i sundhedsvæsenet - en anden artikel handler om programteorien bag brobygning
• Resultaterne fra et opfølgende feltarbejde med fokus på brobyggeres læring er lige nu til fagfællebedømmelse.