Med økonomisk støtte fra VELUX fonden igangsatte DEFACTUM, Region Midtjylland, REPHA (Videncenter for rehabilitering og palliation) og Rehabiliteringsforum Danmark i efteråret 2020 en revidering af Hvidbogen om rehabilitering fra 2004. Revideringen sker på baggrund af en række ændringer i velfærdssystemet samt en stor efterspørgsel på, hvor vi er med rehabilitering i dag.

Fælles sprog for fremtiden
Det første skridt er at blive enige om et fælles sprog og en fælles definition af rehabilitering.

»Ligesom på mange andre velfærdsområder er der sket meget på rehabiliteringsområdet i Danmark de seneste 15 år,« siger professor og forskningsleder Thomas Maribo.

Siden 2007 er flere sundhedsopgaver er rykket fra sygehusene over til kommunerne og dermed tættere på borgerne. Samtidig er befolkningen blevet ældre og flere lever derfor med forskellige sygdomme, hvor der er et rehabiliteringsbehov. Thomas Maribo forventer, at denne tendens accelererer gennem de næste årtier. Han ser derfor et stort behov for at justere på måden, vi definerer rehabilitering, så vi også i fremtiden kan møde borgernes behov.

»Det er vigtigt at have en fælles definition af rehabilitering, da indsatserne går på tværs af social, sundhed og arbejdsmarked. En fælles forståelse af rehabilitering vil være med til at skabe bedre betingelser for mennesker, som er i de her forløb,« pointerer professor Thomas Maribo.

Indsatser tæt på den enkelte
Thomas Maribo forklarer, at den nye Hvidbog sætter et særligt fokus på, at rehabilitering både er en indsats og en proces, som sker for det enkelte menneske og i samarbejde med det enkelte menneske med nedsat funktionsevne.

»Hvis vi skal sikre os det gode hverdagsliv for et menneske med nedsat funktionsevne, så er der væsentligt at tænke på den enkeltes behov og hverdagsliv,« siger han.

Vi skal eksempelvis kigge på de konkrete funktionsevnetab, boligforhold, familierelationer, arbejdssituation osv. Behovene vil nemlig være forskellige fra menneske til menneske og vil ændre sig undervejs gennem livet. Ved at fokusere på menneskets omgivelser og kontekst vil indsatserne således understøtte den enkeltes behov.

Den meningsfulde hverdag
Thomas Maribo forklarer ydermere at formålet med rehabilitering netop er, at personer med nedsat funktionsevne også skal have mulighed for at deltage i de forpligtende fællesskaber. Spørgsmål om hvordan du bor og om der er trapper, skal derfor blandes med spørgsmål om, hvad der er vigtigt for at skabe en meningsfuld hverdag for den enkelte.

Hvidbogen skal hjælpe til med at skabe konsensus mellem myndighederne, så den enkelte persons rehabiliteringsforløb bliver fornuftigt koordineret og understøttet.

»Vi skal finde ud af, hvordan vi både får indsatser og den personlige proces tænkt ind i lovgivningen, så vi bedst muligt kan understøtte rehabiliteringsprocesserne. Samtidig skal vi sikre os, at de velfærdsydelser vi giver, er vidensbaserede, så vores medborgere i sidste ende modtager den indsats, de har brug for,« fortæller professor og forskningsleder Thomas Maribo.

Rehabilitering og øvrige tilgrænsende indsatser
Hvidbogen vil også indeholde et afsnit om sammenhængen mellem rehabilitering og andre indsatser. Thomas Maribo fortæller, at der er et stort behov for at afgrænse rehabilitering i forhold til andre indsatser. De vil blandt andet klarlægge sammenhængen mellem rehabilitering og palliation samt rehabilitering og forebyggelse.

»I Hvidbogen vil vi have et afsnit, der netop drejer sig om sammenhængen med rehabilitering og andre felter. Det er væsentligt at undersøge, hvilke indsatser vi skal give mennesker for, at de får det bedst mulige hverdagsliv. En afgrænsning af rehabilitering i forhold til andre indsatser og praksisformer er derfor vigtig, for at alle indsatser taler bedst mulig sammen,« siger professor Thomas Maribo.

Stor velvillighed og engagement
Arbejdet med Hvidbogen organiseres af en rådgivende styregruppe, en ekspertgruppe samt en referencegruppe. Desuden inddrages borgere og pårørende løbende igennem projektet. Thomas Maribo fortæller, at de har oplevet stor velvillighed og engagement på området. Tilbuddene om hjælp og sparring står i kø og de frivillige medlemmer i grupperne er alle meget aktive og deltager flittigt i drøftelserne.

»Det er dejligt at være med i en proces med så stor interesse. Vi kan virkelig mærke, at det er noget som ligger folk meget på sinde,« afslutter han.

Det forventes at den færdige Hvidbog lanceres primo 2022.

Hvidbog om rehabilitering