15-20 års kortere levetid. Det er fremtidsudsigten for folk med en psykisk sygdom. Alligevel ligger løbetøjet bagerst i garderobeskabet, og grøntsagerne kommer lidt for sjældent i køleskabet. Og det til trods for, at folk med psykisk sygdom har et stort ønske om at ændre deres livsstil. På udvalgte kommunale og regionale botilbud i Region Midtjylland har ledelse og personale derfor forsøgt at give beboerne bedre muligheder og rammer for fitness, gåture og sundere mad. Det efter sundheds- og livsstilsmodellen SLIPS, der dog i praksis har svære kår.

Væk fra kage som terapeutisk løftestang
Det netop publicerede studie af fire botilbud viser, at selvom personalet fandt SLIPS-ideerne til sund livsstil meningsfulde, så kan det være udfordrende at oversætte det til handling i botilbuddenes dagligdag:

- Det er svært at engagere sig og være en god rollemodel, når flere nye aktiviteter sættes i gang for hurtigt. Der er ofte ikke tid til det i dagligdagen, og så bliver kagen hurtigt en terapeutisk løftestang, fortæller seniorforsker Viola Burau, DEFACTUM i Region Midtjylland, og fortsætter:

- Det nemmere at være gode rollemodeller, når ledelsen sætter en tydelig målsætning, laver klare retningslinjer og selv engagerer sig i arbejdet.

Ifølge studiet var den gode ledelse meget engageret i at gøre SLIPS til en del af hverdagen. Ledelsen deltog i opstarten, i formuleringen af sundhedspakkerne, og udformede regler, politikker og aktiviteter. Det kneb dog med opfølgningen i daglige arbejde.

Medarbejdernes daglige engagement er nøglen
Medarbejderne havde forskellige oplevelser af, hvor meget ledelsen tog del i SLIPS i daglige arbejde, og det var måske også årsag til at medarbejdernes engagement var forskelligt:

- Nogle medarbejdere var i høj grad engageret. De involverede sig i de sundhedsfremmende aktiviteter og agerede rollemodeller for brugerne, når de traf sunde valg i hverdagen. Andre var mere forbeholdne, fortæller Viola Burau, DEFACTUM, og understreger, at de rette kompetencer blandt medarbejderne kan overvinde skepsissen på den lange bane:

- I starten var der skepsis for at lave endnu en sundhedsindsats, men får medarbejderne de nødvendige kurser, så får de større viden om, hvordan de arbejder med sundhed og sundhedsfremme i dagligdagen. Og med tiden overvinder de fleste derved den værste skepsis.

Den positive effekt af de sundhedsfremmende tiltag kræver ifølge forskerne, at personalet er opmærksomme og fleksible nok til at håndtere de komplekse behov og varierende forudsætninger hos brugerne.

Viola Burau har skrevet forskningsartiklen i samarbejde med Kathrine Carstensen, Mia Fredens og Marius Brostrøm under titlen: Exploring drivers and challenges in implementation of health promotion in community mental health services: a qualitative multi-site case study using Normalization Process Theory.

Læs mere om projektet