Analysen af sundheden blandt mennesker med vedvarende psykiske lidelser er blandt andet baseret på data fra ”Hvordan har du det?” 2006 og 2010 om den voksne befolkning i region midtjylland

Mennesker med psykiske lidelser har i løbet af et år i gennemsnit dobbelt så mange kontakter til den praktiserende læge som den øvrige befolkning, henholdsvis 23 og 12 kontakter. Og 61 procent af de psykisk syge har haft kontakt til et somatisk sygehus i løbet af 2010, ambulant eller i form af indlæggelse. For den øvrige del af befolkning er andelen 50 procent.

Det viser en ny analyse af sundheden blandt mennesker med vedvarende psykisk lidelser baseret på data fra befolkningsundersøgelsen ”Hvordan har du det?” 2006 og 2012, kombineret med registeroplysninger om forbrug af sundhedsydelser.

Psykisk syge har mange fysiske sygdomme
13 ud af 15 langvarige somatiske sygdomme forekommer hyppigere blandt psykisk syge end blandt den øvrige befolkning. 35 procent af de psykisk syge har fire eller flere sygdomme, også kaldet multisygdom, og deres sundhedsvaner er markant dårligere, fx ryger 41 procent mod 21 procent i den øvrige del af befolkningen.

- På den baggrund er det ikke overraskende, at mennesker med vedvarende psykiske lidelser har hyppige kontakter til praktiserende læge og de somatiske sygehuse, siger vores seniorforsker Finn Breinholt, som har gennemført analysen for psykiatrien i regionen.

Sundhedsgabet vokser
Andre undersøgelser har vist at middellevetiden er 20 år kortere for psykisk syge mænd og 15 år kortere for psykisk syge kvinder befolkningen. Ifølge Finn Breinholt antager man, at en stor del af overdødeligheden hos psykisk syge skyldes deres livsstil. Han peger derfor på, at der er et stort behov for en målrettet forebyggelsesindsats blandt psykisk syge.

- Analysen viser, at ”gabet” mellem psykisk syges livsstil og livsstilen hos resten af befolkningen har udvidet sig fra 2006 til 2010. Med hensyn til både rygning, fysisk aktivitet og kostmønster har de psykisk syge ganske vist bevæget sig i den rigtige retning. Men det er gået langsommere end i resten af befolkningen. Derfor sakker de bagud.

- Mange psykisk syge er faktisk endnu mere motiverede for at leve sundere end den øvrige befolkning, men de har markant færre sociale ressourcer at trække på. Derfor er der brug for særlig støtte til dem, fortæller Finn Breinholt og opfordrer til at tænke forebyggelse ind på tværs af sundhedsvæsenet, også for de psykisk syge.

- Hele sundhedsvæsnet, ikke blot behandlingspsykiatrien, er en mulig arena for forebyggelse i forhold til psykisk syge netop fordi mange i gruppen ofte er i kontakt med sundhedsprofessionelle i form af egen læge og personalet på de somatiske sygehuse.

Data om forbrug af sundhedsydelser

• 61% af de psykisk syge har haft kontakt til et somatisk sygehus i løbet af 2010, ambulant eller i form af indlæggelse. For den øvrige del af befolkning er andelen 50%
• 18% af de psykisk syge har været indlagt på et somatisk sygehus i 2010 mod 12% af resten af befolkningen. Én ud af 10 har haft to eller flere indlæggelser, mens én ud af 20 har haft tre eller flere indlæggelser. De tilsvarende tal for den øvrige befolkning er én ud af 25 og én ud af 50
• 20% af de psykisk syge har haft kontakt med behandlingspsykiatrien (ambulant eller i form af indlæggelse) i 2010 mod 0,6% af den øvrige befolkning
• I gennemsnit har de psykisk syge brugt for 17.200 kr. sygehusydelser i det somatiske sygehusvæsen i 2010 opgjort som DRG-forbrug. Til sammenligning har den øvrige befolkning brugt 12.500 kr. Der er således en forskel i forbrug på et år på 4.700 kr. pr. person