Hvor skidt skal man have det, før man går til læge? Hvor tilbøjelige er vi til at reagere på forskellige fysiske og psykiske symptomer, og er der forskel på mænd og kvinders brug af lægen? Er der særlige kendetegn for dem, der ofte går til lægen? Og hvorfor går nogle mennesker aldrig til læge?

Det er nogle af de spørgsmål, som den nye undersøgelse af borgernes sundhed, sygdom og trivsel ”Hvordan har du det? 2010” kan være med til at besvare.

Hvad skal der til, før du går til læge?
Den nye viden skal bruges til at planlægge sundhedstilbud. Ifølge Finn Breinholt, som er ansvarlig for undersøgelsen, er formålet blandt andet at se på om forbruget af den praktiserende læge er hensigtsmæssigt.

- Det er interessant, om man på baggrund af svarene kan identificere grupper, der har en særlig høj tærskel eller omvendt grupper med en særlig lav tærskel. Begge dele kan være problematiske, siger Finn Breinholt og forklarer:

- Den praktiserende læge er første skridt ind i sundhedsvæsenet. Går man til lægen ofte, vil man oftere blive sendt videre til undersøgelser hos specialister på fx sygehuset, og det kan føre til et unødvendigt forbrug af sundhedsydelser. Omvendt kan man også gå til læge så sjældent, at man mister chancen for at tage en sygdom i opløbet.

Tjek af myter
Svarene på vores forbrug af læge kan også bruges til at be- eller afkræfte myter.

- Vi kan aflæse forskelle fra øst til vest, og fra land til by. Så vi kan tjekke om der er hold i myten om de seje vestjyder, som slæber sig på arbejdet, selv når de er syge. Har en århusianer med ondt i halsen eller hovedpine mere travlt med at komme til lægen end skivboen med samme symptomer? Er der særlige lokale kulturer omkring det at gå til lægen, og hvad betyder afstanden? - spørger Finn Breinholt.